At finde sig til rette i en ny krop

Den havde jeg så ikke set komme.

Besværligheder med at finde mig tilpas i min nye krop (som jo i realiteten bare er den gamle med et par justeringer)

Har faktisk følt mig ret ukvindelig og ikke særlig tiltrækkende den sidste tid. Til trods for justerede kurver og en operation der – så vidt jeg kan se indtil videre – har opfyldt alle mine  ønsker, sådan proportionsmæssigt og resultatmæssigt.

Men så er der jo mit hoved. Et hoved der slet ikke kan finde ud af, at jeg hen over natten fik flotte nye bryster, istedet for de lidt hængende, amme-ramte slags jeg havde før.

Og sørme om jeg ikke også lige fik en talje med i købet..

Jeg burde være lykkelig for at alt er gået godt osv.. og det er jeg for så vidt også.

Jeg føler bare ikke, det er min krop. Jeg kan stadig mærke mine bryster – hver dag, hele tiden – er de anspændte, nogle gange hæver de, nogle gange gør de ondt. Jeg er pakket ind i sports-BH, bryststrop og kompressionsdragt… og jeg føler mig helt forkert.

Normalt har jeg masser af selvtillid. Til trods for kurver, fejl og mangler har jeg fejret mig selv og haft det ret fint i mit eget skind. For det var jo netop mit eget. Nu kryber jeg – for første gang i mange år – lidt langs væggen.

Det er godt nok underligt. Jeg kan ikke engang rigtig sætte fingeren på, hvad der er galt – men jeg har da tudet i armene på hr. Appel – som SLET ikke kan forstå at jeg med min “nye” lækre krop ikke bare er lykkelig. Og det forstår jeg sådan set heller ikke?

Jeg er overbevist om, at det nok skal komme. Jeg har ikke på nogen måde fortrudt min operation – men jeg havde aldrig troet, at der også ville være psykiske bivirkninger ved større bryster (og mindre hofter)

Fru Appel