billedet er fra vores nylige kæresteferie. Vi ser godt nok ikke specielt forelskede ud, men til ge
Se næste indlæg >
Happy 2016
Lidt stemningsbilleder fra min fredelige og tømmermandsfri nytårsaften – herunder mit husmoder-madlavningslook.
Inspirationen er selvfølgelig Nigella Lawson, en af mine yndlings kurvede mad-kvinder. Maden bar også præg af omtalte dame – til hovedretten (Chateaubriand) fik vi Nigellas perfect Roast Potatos – fantastiske!!! Desserten bestod af Nigellas Chocolate Chip Cookie Dough Pots. Begge dele kan anbefales varmt. Ellers var der tapas og bobler. De fornøjede kokke var min far og mig.
Men nu til den alvorlige del af festen.
Jeg har forsømt bloggen. Som i virkelig forsømt. Havde bloggen været mit barn i kød og blod, er det helt sikkert at jeg var blevet indberettet til myndighederne.
Men sådan er det jo heldigvis ikke. De overskydende kræfter der har været i december (ikke mange) er nemlig lige nøjagtig blevet brugt på, ikke at være alt for elendig en forælder for de kære “små”.
December var traditionen tro hektisk og forvirret. Julegaver skulle købes, 4 kg pebernødder rulles og bages, jobbet passes – og som sædvanlig i december var der travlt op til jul i det danske sundhedsvæsen.
Som altid følte jeg mig, i løbet af december, som en flue i en flaske – i en (indrømmet også selvforskyldt) panik over, om jeg nu kunne præstere den perfekte jul for de forventningsfulde unger. Helt ærligt, Fru Appel. Lærer jeg det aldrig?
Og som altid kom det fuldstændig bag på mig, at der faktisk var styr på det hele på selve den store juleaften. Ingen gik sultne i seng. Ingen gaver var blevet glemt. Alt forløb som det sig hør og bør til en god, dansk, forspist familiejul.
Der var dog en udfordring mere end sædvanligt. Jeg har vist ikke nævnt det her på bloggen før – men jeg har en meget handicappet lillebror. Peter. Hans historie er værd at fortælle, og den skal I nok få – engang.
Men han blev altså syg. Sådan rigtig syg og indlagt den 16. december. Han blev overflyttet til Århus og opereret lillejuleaften – og så flyttet tilbage til Herning på selve juleaftensdag. Heldigvis tog de sig rigtig godt af ham – og min mor havde mulighed for at fejre juleaften med resten af familien – inden han igen blev rigtig dårlig mellem jul og nytår.
Status på nyårsaften var, at han var ok – men at der muligvis venter en ny operation i det nye år, fordi de ikke helt kan få styr på ham på hospitalet.
Men det betyder altså, at den sidste uge inden jul også var præget af bekymringer og uro – ligesom dagene mellem jul og nytår heller ikke var specielt sjove, med mere eller mindre nedslående opdateringer fra hospitalsstuen. Det har selvfølgelig lagt en dæmper på festlighederne – men vi formåede dog at have en hyggelig jul og et fredeligt nytår, trods alt. Bekymringen sidder dog hele tiden højt i halsen som en konstant kvalme hos hele familien.
Så; nu har I fået historien om Fru Appels fravær i december – og vi har jo lov at håbe, det bliver bedre i 2016.
Mit nytårsforsæt er at nyde livet så meget som jeg overhovedet kan i det nye år. Ikke tage det hele for alvorligt – og at være i stand til at sige “Fuck it all” når der er behov for det.
Alt det her med at tabe sig, drikke mindre, spise mindre, løbe mere osv. – ja alle de ting som er sunde, men som regel også ret kedelige, tager jeg ikke med (hvorfor er det, der er “godt for dig” altid bare …. tsk tsk) For det er jo ikke det vigtigste i tilværelsen. Trods alt. Meeeeen mon ikke der kommer nogle “slanke-projekts-opdateringer” i løbet af det nye år. Andet vil jo ligne mig meget dårligt.
Med ønsket om et godt nytår til alle mine læsere, vil jeg fordybe mig i det absolut sidste juleslik, inden den står på januar-kur (åhhh det er nødvendigt). Har truet mand og børn med, at vi kun må spise mørkegrønne grøntsager hele januar!
Fru Appel
Ingen kommentarer endnu