Dag 2: C9

Jeg sov ok – men ikke fantastisk – som nogen ellers fortæller om. Måske det havde noget at gøre med hr. Appels hjemvenden til matriklen – nu skal sengen jo deles igen! Desuden drømte jeg meget levende drømme om MAD. Men på den mareridtsagtige måde. At jeg lige “kom til” at hælde et par kg slik indenbords og ødelægge det hele.

Var egentlig ikke specielt sulten fra morgenen af, så det var ikke just med stor glæde, jeg forberedte mit morgenmåltid

Igen stod den på 30 ml af den gyselige gel, 1 pille og en ordentlig omgang isvand med appelsinskiver, for at tage den grimme smag. Thats it. Ikke overvældende – men trods alt mættede det mere end det gjorde igår. Min krop var taknemmelig for, at der overhovedet kom noget i maven!

Igen en omgang fiberpulver til formiddagskaffen, imens jeg duftede til det ristede brød og gloede langt efter de udskårne æbler. Åhhh… de så søde og sprøde ud. Men jeg holdt mig i skindet, til min egen forundring og stolthed. Man må jo ellers gerne spise lidt æble i henhold til “Den Frie Liste” men jeg har jo sat mig for, ikke at benytte mig af den, udover lidt appelsinskiver i de utrolige mængder vand, jeg hælder ned.

Tæt ved kl. 12 begyndte maven at rumle eftertrykkeligt – men jeg skulle lige forbi vores lokale Shell for at hente en pakke. Ohhhhhhh VE. Der stod jeg omgivet af pølser, der gennemsyrede luften med den lækre duft af kød og krydderier. Jeg ÅD dem med øjnene, skulle jeg hilse at sige!  Og for at føje spot til skade, måtte postudleveringsdamen genstarte sin “underskrifts-dims” så jeg stod et kvarter omgivet af pølseduft, med udsyn til sandwiches og kager – OG på 12 cm høje hæle. Dagens prøvelse for viljestyrke, fødder og temperament. Den forvirrede postudleveringsdame havde nær fået underskriftsdimsen i hovedet. Pyhhh… men jeg købte ikke en af de pølser.  På det tidspunkt virkede de ellers som et gourmet-måltid i særklasse – selvom de faktisk så lidt rynkede ud, af at have ligget for længe på varmepladen.

Jeg var SÅ klar til frokosten, da jeg endelig kom hjem.

Og her har vi den: Shake, isvand, gel og endnu en pille.

Shaken er stadig en sød omgang. Idag tilsatte jeg lidt mere vand, og blendede den længe med is, så den smagte lidt hen a la milkshake (desuden smager det meste godt, når man er ved at dø af sult!!)

Forsøgte lige at gøre måltidet mere festligt med et sugerør. Det virkede.

Sad og nød den sjældne følelse af at være ikke-sulten lidt tid, før jeg iklædte mig træningstøj, for at gentage gårsdagens gåtur. Men faktisk følte jeg mig så fyldt af energi, at det endte med jeg løb og gik 5 km. I en ringe tid. Med TUUUUNGE ben. Men ikke desto mindre var jeg pænt stolt af mig selv.

Hjemme igen lavede jeg også lidt strækøvelser – og følte mig helt vildt sund!!!

Utroligt at man kan have så meget energi, når man ikke får noget at spise. Er jo først lige startet op på løb igen efter min operation i foråret – så det er ikke kun C9s skyld, at det går ekstremt langsomt lige p.t.

Tror iøvrigt ikke jeg var kommet så langt, hvis det ikke var for min redningsplanke, når det bliver rigtig svært:

Vand med appelsinskiver og masser af is.

Efter træningen havde jeg masser af energi – men da jeg havde været i bad gik luften af ballonen. Med et børne-arrangement af helaftens-slagsen i kalenderen. Sulten ramte mig som en mavepuster, og det var REN VILJESTYRKE, der bar mig igennem festpladsens dunst af pomfritter, grillmad, og igen: Pølser – der synes at være et gennemgående tema for dagen idag – så je pudser lige glorien. Resten af familien spiste sig mætte i alle de gode sager – og jeg bestilte en kildevand.  Det var koldt, det trak ud – og jeg var SULTEN… men jeg kom igennem dag 2 – og i morgen må jeg få morgenmad. Yay.

Fru Appel