Fru Appel er mopset!

Dag 1: C9

Jamen så blev projekt C9 skudt igang manér.

Først et billede af den lækre morgenmad:

dag1-1Jeg begik den rookie-mistake at blande den SKRÆKKELIGE Aloe Vera gel med koldt vand og isterninger. Bvadr. Smagte af vand med en grim bismag. Det trak bare pinen ud. Note to me: Tag den som et shot, og få det overstået!!

Dertil en lille pille – kaldet Forever Therm – som skulle regulere appetitten, mindske sukkertrangen og holde energiniveauet oppe.

Yum for en morgenkomplet til hende, der kan spise hele bøffer til morgenmad, hvis hun ellers havde tid (normalt nøjes jeg dog med skyr iblandet en anelse fløde).

Således opmuntret og med en lidt “hvor-bliver-min-morgenmad-dog-af-skuffet-krop”  drog jeg på arbejde for lige at løse et par problemer henne i sundhedsvæsenet. Sulten havde endnu ikke meldt sig, men det var mærkeligt, ikke at få morgenmad.

Da sort te og kaffe er et no-go måtte jeg nøjes med urte-te (Pukka er min redning i disse dage, tror jeg) og mere vand. Der skal nemlig drikkes igennem på vandfronten (havde det dog  bare været rødvin – eller i det mindste kaffe):

dag1-2Teen er “three cinnamon” – en lækker kanel-te, der også skulle virke udrensende og appetitregulerende; jeg kan jo lige så godt gå all-in!!

I løbet af formiddagen meldte sulten sig – dog ikke i så voldsom grad som jeg havde frygtet. Jeg blev reddet af kaffepausen, hvor jeg kunne nedsvælge et brev fiberpulver. Det smagte ok og mættede faktisk overraskende godt, selvom det var med nogen tvivl jeg rørte det op i vand.

Det var også i kaffepausen at jeg blev udsat for den sædvanlige “der er kun en måde, der virker” bemærkning fra en (ikke nær) kollega – læs indlæg om det her. Måske blev jeg også ekstra sur, fordi jeg jo reelt ikke havde fået noget at spise endnu. Bliver altid provokeret af mennesker, der er meget hurtige til at dømme andre.

Klokken sneglede sig mod middag og tanken om den længe ventede frokostshake, der er det nærmeste jeg kommer et egentligt måltid på dag 1 og 2.

Shaken blev blandet op med vand og blendet med en masse isklumper (koldt er ALTID godt, når man ikke liiige kan gennemskue om man kan lide en flydende substans)

dag1-5Måltidets stjerne: Shaken ses i midten – flankeret af den grønne beholder, der indeholder den gyselige gel – min pille – og så (endnu) et stort glas isvand med et par appelsinskiver i, for at tage den grimme eftersmag af gelen.

Shaken smagte kunstigt og meget, meget sødt. Tænker den kunne drage fordel af at blive blendet med noget syrligt, som fx jordbær – men indtil videre holder jeg mig rigtig meget til planen. Har heller intet spist fra “den frie liste” som er en liste over frugt og grønt, der må spise i begrænsede mængder. For en sikkerheds skyld havde en snackbox med tomater, gulerødder og lidt blommer med på arbejde, men indtil videre har jeg ikke spist af det.

Nå – ned med shaken, der mest kan sammenlignes med meget billig, smeltet syntetisk softice:

dag1-6Og ned med det hele – Fru Appel – der går 24 timer før næste “måltid” med substans.

Programmet foreskriver, at man skal dyrke min. 30 minutters let motion de to første dage. Det blev til en rask gåtur på 4 km i det gode vejr – med musik i ørerne; man skal jo nødig komme alt for tæt på den der natur!! Kunne godt mærke, at energien hurtigt svandt – til trods for jeg lige havde “spist” frokost. Forsøgte mig også med løb et par gange – men dels havde jeg betonben – og dels havde jeg ikke fået klemt babserne ned i en ordentlig sports-bh.

Derudover lavede jeg lidt strækøvelser (fra bogen Skyhøj Forbrænding af Anna Bogdanova) – ville egentlig have hula-hoopet lidt for at få pulsen op, men jeg var godt nok helt færdig til trods for den lave intensitet

dag1-7Her til aften stod den så på ENDNU mere af det der gel. Adr. Det har dog den gode sideeffekt, at det giver tilstrækkelig kvalme til, at jeg ikke havde lyst til at kaste mig over de meget velduftende pizzaer, jeg havde bestilt til resten af familien. Jeg nægtede simpelthen at lave mad til dem, når jeg nu ikke selv må få noget (ved det – fylder familien med usund mad, for selv at blive sundere; men jeg var da populær, i det mindste)

Senere i aften skal jeg så have sidste portion gel inden sengetid – og så er dag 1 slut.

Er jeg sulten? Nej egentlig ikke – men kan godt mærke i mit hoved og i min krop, at jeg er tung og træt og ikke har fået særlig meget næring idag. Ville nok ikke lige kunne forklare Einsteins Relativitetsteori (for det kan jeg jo selvsagt, når jeg får tilstrækkelig med føde)

Har jeg cravings? Overraskende nok ikke – men det kan jo være fordi jeg faktisk føler mig enormt målrettet, og derfor fortrænger det?

Jeg har drukket masser af vand – og det eneste ud over kurens produkter jeg har indtaget, er vand med appelsinskiver i – og lidt te. Regner også med et krus te i aften.

Konklusion: Fanme godt det kun er 2 dage man skal køre så hårdt på. Som sagt er jeg tung i hovedet, grænsende til svimmel, og træt. Frygter lidt i morgen, da alt hvad jeg har af hurtige reserve-lagre jo er i bund, og dagen derfor nok bliver værre end idag.

negativitet

I kan følge mit forløb dagligt her på bloggen – men jeg garanterer ikke kvaliteten af mine indlæg, da jeg jo er svag af sult!

Fru Appel

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fru Appel er mopset!