Dag 7: C9

Dag 8: C9

Næstsidste dag – og faktisk den sværeste hidtil.

Selvom jeg slet ikke kunne få armene ned igår, skal man nok passe lidt på, før man jubler for højt! For idag har været lang.

Ikke alene skulle ældstebarnet ud af døren kl. 4 i morges. Hr. Appel rejste afsted kl. 4:30 til – hvor-end-han-nu-er-rejst-hen-denne-gang. Så jeg var noget klatøjet, da jeg stod op. Og denne træthed har haft en noget nedslående effekt på mit energiniveau resten af dagen.

Dagen startede som sædvanligt med gel og pille – og en masse vand. Shaken blev gemt kaffepausen på arbejde – og det fungerede fint. Men SÅ blev det hårdt.

Var simpelthen så træt, da jeg kom hjem. Nedsvælgede mit fiberpulver i vand – og havde egentlig bare lyst til at campere i sofaen, imens jeg så Gordon Ramsey folde sig ud i “hotelmareridter” (ELSKER Gordon – synes mænd, der er passionerede omkring madlavning er noget af det mest HOTTE!).

Men nej – som den pligtopfyldende sjæl jeg er, begav jeg mig ud på en løbetur. Havde så ikke lige overvejet at jeg på det tidspunkt alene havde fået urte-te, morgenshake og fiberpulver…. ikke smart. Mine ben var monstertunge, og jeg tog den korte 3 km rute, fordi jeg bare følte mig svimmel og utilpas.

Jeg tilberedte og nød C9s sidste shake:

Dag8-1Knap havde jeg hældt den sidste lyserøde dråbe i mig, før yngstemanden kom hjem i selskab af 2 kammerater. “Moar.. må de ikke godt blive”…. og selvfølgelig måtte de det. Men hold nu kæft sådan 3 unger kan larme som en hel børnefødselsdag.

Skyndte mig ind i det nærmeste supermarked og hentede (sukkerfri) kakaomælk og (absolut ikke sukkerfri) vingummier og pacificere dem med. Samtidig ankom mellembarnet med tilhørende kammerat – og nu var huset så fyldt med unger, der reelt ikke tilhører mig.

DET var hårdt. Kunne mærke sukkertrangen banke mod indersiden af mine tindinger og lysten til alt det forbudte ramte mig som en mavepuster. Et gammelt mønster af at spise på følelserne (træthed og stress) – og jeg var SÅ tæt på bare at sige “f*ck det hele” – og kaste mig over den sidste pose vingummi.

Men ved I hvad – jeg gjorde det ikke. Jeg satte mig med et glas isvand og med alle mine kræfter (mentale, forstås) bekæmpede jeg endnu engang min sukkerdjævel. Og VANDT! Jeg vandt sgu, folkens!!!

Aftensmaden bestod af rugbrød (oh joy) og et par spejlæg, samt en masse tomater stegt let på panden. SÅ lækkert.

Her er resultatet af dag 8 så:

Dag8-2én dag tilbage – og jeg er færdig med C9. Har i så fald som minimum opnået ét af mine 3 mål: jeg har gennemført noget, der er svært.

Indtil videre ser det også ud til, at jeg har tabt de ønskede 3 kg – og så er der sukkermonsteret. Den lede lille…arghhh… han (for selvfølgelig er det et hankønsvæsen) vil utvivlsomt dukke op fra tid til anden, når jeg har det svært, er frustreret eller bare keder mig. Men jeg føler virkelig at dette forløb har givet mig så meget i den retning. Har givet mig både redskaber samt afvænning – og det er så fedt.

Imorgen er sidste dag. Og var det ikke fordi jeg ved, at min næste pakke er på vej (har liget fået det bekræftet idag) så ville jeg nok gå lidt i panik over at skulle “klare mig selv”.

Glæder mig til at modtage pakken og sætte mig ind i principperne.

Imorgen er så sidste dag på C9. Der er ingen shakes på programmet – bare gel og fiberpulver, og så rigtig mad. Det glæder jeg mig selvfølgelig til -men jeg er faktisk blevet ret glad for de der shakes. Har bestilt både vanilleshake og chokoladeshake til næste omgang.

I aften vil jeg så hygge mig med min urte-te, imens jeg føler mig hellig. Idag er jeg bare mest glad for, at jeg kom igennem uden “sidespring”.

Fru Appel

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 7: C9