Dag 6: C9

Morgenen startede i sommerhuset. Hele familien sov længe – og det er jo altid skønt. ELSKER at sove.

Egentlig foreskriver programmet jo at jeg vejer mig på dag 6 – men min vægt stod jo hjemme i helårsresidensen. Målte mig dog og kunne konstatere, at endnu 10 cm er forsvundet (bryst 1, overarm 2, talje 2, hofte 1, lår 2 og underben 2).

Jeg kunne konstatere at de (helt nyindkøbte) boller, jeg havde medbragt til den øvrige families morgenmad var mugne. Det var ikke en særligt begejstret hr. Appel, der derfor måtte bekvemme sig ned til den lokale brugs efter supplerende morgenbrød.

Derimod var det jo ikke noget problem for mig. Gelen gled lidt lettere ned med udsigt til poolen – synes faktisk ikke det var så slemt idag (først én mundfuld gel – så én mundfuld vand og så fremdeles)

Det var bare det mest perfekte vejr ude ved fjorden!

Shaken blev igen indtaget “ren” bare stavblendet med vand – og det var nu ikke så slemt, men heller ikke specielt lækkert

Desværre var vi jo nødt til at køre hjem, da hverdagen truer i morgen – og der altid er en bunke ting og sager, der skal ordnes i en børnefamilie (ihvertfald i vores børnefamilie) om søndagen. Indkøb, forberedelser til ugens madpakker, gennemgang af forældreintra og planlægning af ugens aktiviteter. Bare kald mig husholderske/logistikchef.

Jeg HADER at købe ind i Bilka. Men det blev overstået – og så ventede eftermiddagsshaken – der idag fik selskab af frosne hindbær. Du.Godeste. Bedste ide ever. Nammenamme det smager jo helt perfekt. Lidt som at få en meget forbudt dessert midt på dagen. Og farven er jo heller ikke til at stå for

Med tanke på, hvor lidt jeg har motioneret de sidste par dage, var det jo helt på sin plads at teste min nye løbe-BH (skriver anmeldelse senere) – så 5 km i løb (og altså også lidt gang – Rom blev jo ikke bygget på én gang, folkens)

Det var varmt og hårdt. Men det går fremad. Sidste gang jeg løb, nåede jeg min 26. bedste tid nogensinde. Idag var det den 21. bedste tid nogensinde. Lidt har jo også ret – og jeg tager det med ro. Er bestemt ikke født til at løbe (men derfor kan man jo godt gøre det alligvel,  og hygge sig med det!)

Der opstod dog en lille komplikation. Ingen af mine 3/4 tights var rene. Krise. Alt for varmt at løbe i lange tights. Eneste alternativ; de MEGET korte yoga-shorts/tights jeg købte for længe siden – og KUN brugte 1 gang, da jeg var til noget arrangement med pole-dancing. De er KORTE. Mine lår er…ahem… fyldige. Med indbygget appelsinhud – og det flap der nu fylder med at være 40, have gennemført 3 graviditeter OG har lidt af alvorlig elevatorvægt i evigheder.

Men løbes skulle der. Mod bedre vidende – og uden at tage hensyn til sagesløse sjæle jeg måtte møde på min vej gav jeg mig afsted. Det var MEGET grænseoverskridende (sikkert også for kvarterets øvrige indbyggere). Det var også befriende – for det var faktisk rigtig, rigtig rart at være meget letpåklædt i varmen. I virkeligheden tror jeg også, at det var mig der lagde mest mærke til det! Desuden gik der ikke længe før jeg dels ikke rigtig kunne trække vejret – dels konstaterede at mine benmuskler har været stærkere – og dels var fuldstændig opslugt af “Livin’ on a prayer” (Bon Jovi) og så glemte jeg alt om appelsinhud, forfængelighed og værdighed.

Og sådan så jeg ud:

Alle piger har ret til at løbe i korte shorts – særligt når det er varmt. Det er bestemt ikke sidste gang, omend jeg skal have fundet shorts i et lidt bedre materiale end de viste (der er købt for 80 kr i HM)

Efter løbeturen blev det til lidt styrketræning på terrassen – bl.a. med kettlebell (derfor handskerne)

Var faktisk meget, meget stolt af mig selv. Og enormt overrasket over, hvor meget energi jeg har. Gad vide, hvad de putter i de ting fra C9 – kan slet ikke forstå, hvor overskuddet kommer fra?? Skal man være bekymret? Nej – det skal man nok ikke. Jeg vælger bare at nyde det.

Nå – aftensmaden bestod af rester fra gårsdagens grill-orgie. Nu proppet sammen i noget sammenkogt – det var jo så kylling, bacon, asparges, svampe og masser af tomater og peberfrugter. Mums. Den øvrige familie fik pasta – jeg fik blomkålsmos. Yum.

Som sagt har jeg det rigtig godt. Masser af energi og lyst til at træne. Det skyldes selvfølgelig også, at jeg ikke har lavet dagens gerning i weekenden!

Jeg oplever ikke sult – udover i en time til halvanden inden frokost, hvor jeg er MEGET sulten. Nu vil jeg så prøve at spise morgenmad i form af gel – og vente med min shake til min kaffepause kl. 9.30 – for at se, om det passer min naturlige sultrytme bedre.

En anden ting der er meget, meget befriende for mig er, at mit lede lille sukkermonster ikke har danset på mine skuldre, stort set siden dag 1. Det er ikke til at forklare hvor dejligt det føles!

Dag 6 lakker mod enden – 3 tilbage. Jeg er fan.

Fru Appel