Dag 4: C9

Dag 5: C9

Min berusende sejr over fristelserne ved byfesten igår, har givet mig blod på tanden!

Det var med stor beslutsomhed jeg derfor kastede mig over gel’en her til morgen. Men sejrens sødme gjorde det ikke nemmere. Det gik dog. Det er ved at være rutine på linje med at få vokset overlæbe – ubehageligt men nødvendigt.

Havde bunker af energi fra morgenen af – ved slet ikke, hvor det kommer fra. Følte mig frisk og udhvilet (selvom jeg faktisk stod ret tidligt op for en lørdag)

Næste udfordring var dagens udflugt til sommerhuset (der ikke er i besiddelse af blender eller vægt til vejning af mad). Familien plejer her at hygge med masser af guf og usunde sager. Men jeg var stålsat:

Dag5-1Nu er maden ved at være rutine – eneste svære tidspunkt synes jeg er lige omkring frokosttid, hvor jeg bare må få lidt fiberpulver og så vente til senere med shaken. Fiberpulveret mætter faktisk ret godt – men jeg bliver meget sulten lige op til – og der går lidt tid før fiberen har sin virkning. Men det er nu ok. Er jo ved at lære, at sult er ok indimellem.

Dag5-3

Min shake til eftermiddag blev uden jordbær, som jeg glemte at købe, da vi var hos købmanden efter dagens grill-orgie. Men jeg blendede med stavblender og brugte bare koldt vand – og det var faktisk helt ok! Specielt i varmen læskede det godt og var rart, at den ikke blev så tyk. Drinken blev nydt på terrassen i sommerhuset. Så skønt.

En af de ting, der er glippet for mig de sidste par dage, er motionen. Igår havde jeg simpelthen ikke tid på grund af et hårdt presset skema – og idag.. tjahhh.. idag har jeg valgt at prioritere at lave ingenting (udover en kortere gåtur med hr. Appel i solnedgangen)

Dag5-6 Dag5-7 Dag5-4

Det er jo med at nyde den danske sommer, imens vi har den…ahem…

Aftenens grillorgie var fuldstændig tilpasset mig – og de rester jeg havde slæbt med fra den hjemlige matrikel:

Dag5-2Menuen bestod af grillede portobellosvampe, grillede asparges med baconsvøb, tomat- og peberfrugt stegt på panden, lidt blomkålsmos (erstatning for min elskede Humus), kyllingespyd, tomat/løg/agurk/chili-salsa. Resten af familien fik brød til, imens jeg pudsede glorien (igen – det er nok ved at være en dårlig vane) det smagte fantastisk – og viser klart, at grillmad bestemt ikke behøver at være kaloriebomber!!!

En gåtur i solnedgangen før en af mine elskede “Midsomer Murders” blev smækket på DVD’en. (I know.. jeg er lidt en bedstemor. Jeg kan også strikke og brodere, hvis nogen skulle være i tvivl)

Dag5-8

En dejlig dag fyldt med energi og godt humør (måske fordi mændene var væk meget af eftermiddagen på drengerøvstur i båden) – igen kan jeg ikke sige om det er C9 eller mit eget hoved, der gør, at det her bare virker som et fantastisk boost for mig. Jeg er dog ved at være overbevist, selvom jeg godt nok var skeptisk, før jeg startede!

Imorgen skulle jeg egentlig veje mig, men da min vægt står hjemme bliver det først mandag jeg kan komme med en update på, om projektet har yderligere effekt på vægtfronten.

Fru Appel

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 4: C9