Ca va Paris?

1000 kcal

Projekt: “Panik-det-er-lige-straks-bikini-sæson-jeg-når-det-aldrig”

Da mit overskud lige p.t. er ikke-eksisterende, men behovet for at gøre noget ved min ret dej-agtige, lidt for meget mor-krop, ikke desto mindre er presserende, har jeg besluttet at kickstarte årets sædvanligvis 2 panik-slanke-måneder (maj og juni). Det skal være enkelt, det skal ikke kræve, at jeg træner, hvis jeg ikke orker og der skal ikke indgå alt muligt special-mad-himstregims.

Da jeg ikke rigtig har kunnet finde noget spændende (har surfet som en gal på Pinterest), har jeg selv måttet opfinde en lille udfordring, jeg kalder:

3 på tusind.

kalorier

I al sin enkelhed betyder det såmænd bare, at jeg har udfordret mig selv til, at jeg må spise max 1000 kalorier om dagen i 3 dage. Det er måske ikke sundt. Jeg er ret sikker på alverdens slanke-helseguruer græmmer sig ved tanken – men jeg kender min krop og ved, at med mindre jeg starter ud med et brag, ja så bliver det aldrig rigtig til noget.

Desuden har jeg fået for vane at små-spise ALT for meget lige p.t. – OG begrave mig dybt i sukkerskuffen ved enhver given lejlighed – så en kold tyrker er, hvad der skal til.

Reglerne er enkle og overskuelige:

ALT (og jeg mener ALT) skal vejes, tælles og noteres ned i min notesbog. MED kalorieudregning

INGEN sukker

Ingen sodavand eller andet med brus

Og altså max indtag på 1.000 kalorier pr. dag.

Jeg startede igår, og der så min maddag sådan her ud:

Morgen: 1 stk. rugbrød, 1 hårdkogt æg, tomat og agurk – ialt 214 kcal

Frokost: 1 stk. rugbrød, røget mørbrad, 1 hårdkogt æg, tomat og agurk – i alt 269 kcal

kalorier

min frokost – mit vand og min lille bog, hvor jeg med møje og besvær regner de der kalorier-tingester ud. Ved godt, der findes smarte APPs…men der er nu noget ved at skrive i hånden!

Aften: Culottesteg (rester – fedtkanten blev skåret væk), blomkål, 1 lille kartoffel og 10g sovs – 352 kcal

Aftenkaffe: 1 Easis karamelbar og 1 glas sukkerfri saftevand (belønning for at komme så flot igennem dagen.)

Altså ikke ligefrem store kulinariske oplevelser – men i 3 dage går det jo nok.

I alt beløber det sig til 936 kcal. Så første dag: TJEK.

kalorier

I morges kunne vægten fortælle, at det første kg var pist væk, hen over natten. Givetvis væske, men alligevel motiverende.

Er jeg sulten?: JEPS. Meget. Men da jeg altid har slankekurs-honeymoon de første dage af en kur, ja så kommer jeg igennem på rå motivation og viljestyrke. Jeg prøver at fortælle mig selv, at sult ikke er farlig…meeeen det kan nu godt virke sådan, indimellem.

For lige at bevare motivationen midt i sult og kalorietælleri, har jeg været et smut på ASOS og hjemskrive lidt motivation:

bikinicollage


Den sorte bikini kan købes her – den røde her. Begge er fra ASOS’ “Fuller Bust” kollektion. Det er IKKE min krop. Med 3 fødsler og mere end 30 års elevatorvægt i bagagen, regner jeg heller ikke med at jeg kommer til at se sådan ud. Men strækmærker er jo også en slags pynt!

Det sidste billede er en reminder til mig selv om, at uanset hvad – så har jeg jo en bikinikrop til sommer. Men altså – selvom jeg virkelig, VIRKELIG støtter den her “body acceptance” bølge, der ruller hen over modeverdenen – verden i det hele taget – ja så er jeg altså en gladere kvinde, når min bikinikrop er liiiidt mindre end tilfældet er p.t.

Følg med – det skal nok blive..interessant.

Fru Appel

Følg mig på Facebook og Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ca va Paris?