Efterår

Det er efterår. En melankolsk forandringernes tid, der er smuk i al sit gyldne forfald.

Forandringernes tid, tænker jeg, imens jeg betragter bladenes vilde dans i vinden. Overvejer, hvordan noget der er så dødt som de gyldne blade, samtidig kan være så smukt og imponerende,

Jeg kender efterårsfølelsen helt ind til benet. Det forstærker følelsen af at stå midt i voldsomme forandringer, der ofte føles uden for min kontrol. Hvor meget styr, jeg end kan virke  til at have på mit liv, min midtvejskrise og alt muligt andet udadtil, er mit indre liv ligesom de vilde, dansende blade, der viljeløst lader sig føre derhen, hvor vinden bærer dem. 

Når jeg stirrer ud i den skønhed, bladenes død medfører, bliver jeg opfyldt af tanker om min egen tilværelse. Om de forandringer, der blæser igennem mit liv og min væren i verden.

Jeg tænker på, hvad der betyder noget for mig. Mine forhold til de mennesker, jeg elsker og holder af. Mit behov for tryghed og for at trykke på “stop”knappen så jeg kan få 5 minutters ro til bare at tænke og finde ud af, hvor jeg er på vej hen. Jeg har lyst til at råbe til verden “så giv mig dog en pause. Jeg har BRUG for en pause”

For sådan er det også at være i en midtvejskrise. På den ene side er det spændende og interessant at stå midt i forandringerne og føle at mulighederne er uendelige. På den anden side ved jeg godt at noget vigtigt er ved at slutte. At jeg er ved at lægge mit livs højsommer i skuffen og bevæge mig ud i efterårets blæst og smukke forfald. Og jeg har panderynker af at overveje, hvordan jeg skal bevæge mig derud i al den vildskab. Hvordan ruster man sig bedst?

Jeg tænker på dengang, der var forår i mit liv. Da jeg var en ung voksen, med hele verden foran mig. Da jeg var som de friske, grønne forårsblade. Der var ingen grænser for hvad jeg kunne og skulle. Masser af tro på mig selv næret af meget lidt erfaring med virkelighed og livets trivialiteter. Jeg lod mig ikke holde tilbage af tanker og bekymringer – ting, der nu tynger mig ned fra tid til anden, dyrekøbte som de er af mine livserfaringer. Alt var muligt dengang. Og det her liv var, hvad jeg endte med.

I disse dage og måneder forsøger jeg at oplyse mig selv, og få tingene til at give mening. Som brikker i et puslespil, skal det hele helst falde på plads til sidst. Men det er svært. Tankerne hvirvler rundt i mit hoved. Selvom man ikke kan se det. En stor del af mit liv er altid blevet levet på de indre linjer, i mit hoved og i min sjæl. Det er et univers af fantasier, godt og ondt, sjov og ballade. En del af mig, der ikke bliver sluppet ud at lege med andre. Det er mit univers. Når det er godt, er det virkelig godt, men det kan godt være svært, når det er efterår derinde.

At fortryde er ikke konstruktivt. Alligevel kan jeg mærke, at jeg gennemgår mine livsvalg med tættekam. Var det det rigtige valg at satse hele butikken på børnene – burde jeg have fået mere ud af den skarpe hjerne, jeg er udstyret med? Burde jeg have satset på at gøre en forskel for verden og ikke “bare” for mine nærmeste? Er jeg gået for meget på kompromis med mine idealer, værdier og drømme i hamsterhjulets stræben efter at få det hele til at hænge praktisk sammen?. Har jeg bare hægtet mig fast i det liv, jeg nu engang fandt, fremfor det liv, jeg gerne ville have? Har jeg valgt trygheden lidt for tit?

Var der mennesker, jeg slap som jeg burde have holdt fast i? Er der mennesker, jeg har holdt fast i, som jeg burde slippe? Har jeg været for afvisende – eller har jeg accepteret at lade mig træde for meget på, for fredens skyld?

Det nytter ikke at se tilbage. Jeg kan intet ændre ved mine tidligere valg – men jeg kan vælge noget andet. Friske valg og fravalg. 

Og jeg går tur i oktober. I moders natur smukke efterårsgarderobe, og mærker hende skubbe til mig, mærker at hun kun viser mig en ganske lille del af den kraft, hun besidder. Jeg har aldrig rigtig været typen, der identificerede mig dybt med naturen – men i denne livsfase, føler jeg mig tæt på hende. Moder Natur i de gyldne klæder. Moder Natur, der nok er lidt brugt rundt i kanterne, men står stærkt og fyldt med temperament og livskraft.