Blomkålsboller

F1 – Opstart

Idag skulle være dagen, hvor jeg gik “all-in” på F1 – med træning og det hele. Jeg har jo spist efter planen et lille stykke tid, men motivation og mulighed for træning har været i et lille dyk. Dels har jeg huset fuldt af syge børn – dels har der bare været tilstrækkelig med gode undskyldninger til at lade være. Har til gengæld givet den gas til Zumba et par gange.

Planen siger jo mellem 1.200 og 1.400 kcal om dagen – og jeg tæller, tæller og tæller. Har anskaffet mig en slags “madlogbog” hvor jeg noterer motion og kalorier ned hver dag – den ser sådan her ud:

F1-2

Det er sådan en Hobby-ting for fummelfingre som undertegnede – og den kan købes her. Jeg synes den er både sjov og smart.

Da jeg kom hjem fra arbejde og havde indtaget min proteinrige frokost (kalvehakkebøf fra igår med rødkål stegt i eddike og Sukrin Gold, tilsat et par blommer) startede jeg med en løbetur. det gik faktisk fint. Sidste gang jeg løb fik jeg min 21. bedste tid nogensinde – denne gang ramte jeg den 16. bedste tid – så det går hele tiden fremad – selvom der virkelig er et stykke vej til de 5 km på en halv time.

Regnen begyndte at styrte ned, næsten i det øjeblik, jeg lukkede døren bag mig, da jeg kom hjem, så jeg var SÅ heldig ikke at blive gennemblødt. Måske hepper vejrguderne også for en mere fit Fru Appel.

F1-5Og så var tiden inde til at starte på det hersens F1 træningsprogram. Jeg havde på forhånd været inde på hjemmesiden og gennemse de videoer, der hører til programmet (se dem her). Og så havde jeg selvfølgelig fundet de nødvendige remedier frem:

F1-1 F1-3 F1-4Det var min dagbog – headphones, pulsur (man skal måle puls i F1 programmet) min 8 kg kettlebell og selvfølgelig selve F1 programmet.

AVS… det så ikke ud af meget, da jeg læste mig igennem det i programmet – men det var godt nok en effektiv omgang træning. Havde helt glemt hvor meget jeg HADER at lave lunges. Var iøvrigt en svækling og måtte opgive at bruge vægt under de fremadrettede lunges. Men sådan er det jo. Kan heller ikke tage armbøjninger, da det ikke tilrådes med brystimplantater (og så KAN jeg bare ikke tage armbøjninger)  – men så tog jeg 30 sek. planken i stedet for.

Tog et laaangt bad efterfølgende, men er stadig ret øm i hele kroppen.

Det skal nok blive godt, det her F1. Det at anskaffe mig en lidt girly, girly bog at notere kalorier mv. ned i gør det hele lidt sjovere, med tælleriet – og selvom træningsprogrammet er hårdt, er det ret hurtigt overstået (tog ca en halv time). Så alt i alt er jeg optimistisk.

Fru Appel

– Følg mig på Facebook og Bloglovin

2 kommentarer

  • Iben

    Sjovt at følge sin blog I forhold til calorietælling og forbrænding ved motion kan du med fordel bruge en app. Jeg bruger fitness pal, men der findes flere forskellige.. pøj pøj med projektet

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fru Appel

      Jamen jeg er jo den gammeldags type. Tænder mest på papir og kuglepen, og ikke alt det der App-halløjsa – det er jeg slet ikke gearet til!! Men ellers tak for tippet!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blomkålsboller