Domestic Goddess Detox

Kom hjem fra ferie med følelsen af at have lyst til forandring. At der skal ske noget nyt. Men kan ikke lige sætte fingeren på, hvad “nyt” er.

Imens jeg overvejer konceptet “nyt” har jeg istedet valgt en slags opgør med fortiden – og med det mener jeg, at jeg trænger til at smide ud. Gamle ting, gamle vaner. Og jeg er startet med en detox af familien Appels hjem.

Hr. Appel var først lidt bekymret over min pludselige husmoderlighed og spurgte, om trangen til at smide alt det gamle ud, også omfattede ægtefæller? Men jeg tror nu jeg beholder ham indtil videre. Tror heller ikke de har en container til den slags på genbrugspladsen.

Nu er jeg jo faktisk  noget af et rodehoved. Meget et rodehoved. Hr. Appel, der selv er borderline OCD med orden, vrider ofte hænderne, imens han påpeger at 95% af alle kvinder ville være lykkelige for at være gift med et ordensmenneske som ham, der ALTID rydder op efter sig, og som altid er et billede på klinisk orden. Alligevel er det lykkedes ham at støve et af de få kvindelige eksemplarer op, som mener, at et ryddeligt hjem er sekundært til menneskeligt nærvær (mao: Jeg vil hellere sludre over en latté,  end kaste mig over støvsugeren). Mit motto er: Hvad vil du helst kunne sige til dig selv, når du skal dø: “Øj jeg havde en masse spændende oplevelser og menneskelige relationer” – eller “Øj, jeg havde altid et ryddeligt og rent hjem”? Den fatter hr. Appel så ikke lige..

Omvendt kan man jo sige, at de fleste mænd ville være lykkelige for at bo sammen med en kvinde, der er fuldstændig ligeglad med, om de smider sokkerne i vasketøjskurven. Eller roder i stuen. Og alligevel tog jeg i sin tid til Ølgod (af alle steder) og med sikkert blik låste jeg øjnene fast på den eneste mand i miles omkreds, der synes det er fedt når hylden med sengetøj er farvekoordineret. Suk.

Ikke desto mindre står den nu alligevel, på mit initiativ, på tilbundsgående oprydning af skuffer, skabe, børneværelser og walk-in. Altså min side af vores fælles walk-in. Hr. Appels side er naturligvis egnet til at fremvise i Bo Bedre uden varsel. Oprydningen af garderoben endte med noget, jeg aldrig havde forestillet mig skulle ske: Hr. Appels misundelse.

Havde efter et 8-timers marathon i Ikea Århus indkøbt alt i organisering. Kasser, skuffemåtter, inddelere – you name it. En del af mit indkøb endte samme aften i en nu organiseret garderobe. Med bløde måtter i bunden af skufferne, kasser til diverse grupper af ejendele, endda en smykkeindsats – alt customized til de hjemlige skuffer af fru Appel herself (der normalt ikke kan klippe lige efter en streg). Og her opnåede jeg så det største jeg endnu har oplevet i min vaklende karriere som Domestic Goddess: Hr. Appels lamslåede ansigtsudtryk kombineret med en slet skjult misundelse over mine top-organiserede skuffer.

Endelig fik jeg mine smykker organiseret. Et ønske jeg har haft længe.

Skuffe til min solbrille-addiction og andet forefaldende. Læg mærke til den lavendelduftende sovemaske i baggrunden. Købt hos Dilly Daydream – besøg den; så mange sjove “frue-ting” Og strømperne er der også kommet orden i. Jeg er storforbruger af nylonstrømper! HM har nogle fantastiske shape-strømpebukser.

Må indrømme, at det føles som en renselsesproces at komme af med alt det, vi alligevel ikke bruger. Selvom jeg er et rodehoved, er jeg ikke en samler-type, og jeg er fuldstændig usentimental i forhold til at smide ud. Mine minder sidder jo ikke i ting, men i mit hoved, mit hjerte og min sjæl. OG selvfølgelig i familiens omfangsrige album med billeder.

Hr. Appel har gået og været så fornøjet over at jeg pludselig giver den som den ultimative husmor. Han har endda uden brok slæbt sæk efter sæk af skrammel ud af huset, når jeg omgivet i en sky af støv er dukket frem med endnu et læs ting, jeg har dømt ude af vores hjem.

Har kun været ved at give op en enkelt gang. Da jeg i yngstemandens værelse havde fyldt 3 store sække til randen med ubrugeligt skrammel, og man end ikke kunne se, at jeg havde gjort indhug i hans imponerende samling af ting og sager. Men jeg hev mig selv op ved håret og på heroisk vis kom jeg i mål kl. 22. da den sidste kasse røg tilbage i reolen med sit nu sorterede indhold. Det var stort.

Snart venter en anden detox. Af min krop. Den vender jeg tilbage til.

Fru Appel