Kiss and make up (and shop)

Selvom hr. Appel rejser meget, prøver vi at opretholde et normalt familieliv – også når han ikke lige er i samme land eller tidszone som resten af os.

Det betyder jo, at vi også kan have parforholdsfnidder på distancen og så må man jo “Kiss and make up” via telefoner og cyberspace. Og online-shopping.

Hr. Appel er i USA for at cykle – se mere her.

Der er stor tidsforskel og stor forskel i oplevelsesnivau. Imens han møder nye spændende mennesker,  besøger Niagara Falls og ser storslåede udsigter i vores fælles yndlingsnation – USA – er jeg igang med skolestart og almindelige “igang igen efter ferien” aktiviteter. Dette inkluderer spændende opgaver som at indbinde skolebøger til 3 børn (noget jeg er sygt dårlig til), lave mad der (det meste af tiden) er acceptabelt på ernæringsfronten og gennemtrumfe hverdagssengetider – oh the joy, the glamour!

Desværre har hr. Appel fået en belastningsskade i sine knæ. Det er en lang historie, fyldt med cykelteknik, som jeg skal skåne mine sagesløse læsere for. Jeg har allerede hørt meget om “the hows and the whys” – og tilkendegivet (telefonisk og på flere sociale medier incl. kærlige emoticons) hvor ondt jeg har af ham. Selv i det offentlige facebook forum. Og jeg har INTET nævnt om karma. Intet. Er ellers ikke ovenud begejstret for hans cykel (se mere om det heftige trekantdrama i dette indlæg)

Nå – men nu er det så sen aften.

Telefonen ringer:

Hr. Appel i ynkelig stemmeføring: Hej skat.

Fru Appel (der fra første stavelse kan høre, at vi nu har passeret niveauet “mandeinfluenza”, så det er slemt): Heeeej pus. Hvordan går det med dig og dine knæ?

Hr. Appel fortæller den lange, lange historie om knæ, noget med en bakke og at cykle opad med et ben – alt i alt samme historie, som jeg fik aftenen før. Imens kommer jeg med empatiske lyder og siger “ja” og “nej hvor træls” på passende tidspunkter.

Fru Appel (medlidende): Åhhhh skat – jeg håber virkelig det kommer til at gå bedre i morgen. Det er SÅ synd for dig

Hr. Appel (ynkelig): Og nu er jeg også blevet forkølet, jeg glemte at slukke for airconditioningen på værelset. Jeg er simpelthen så snottet (let host for lige at understrege alvoren af denne situation)

Fru Appel: Åhhh.. det er noget værre noget. Pas nu på dig selv

Hr. Appel (tappert med et strejf af heroisk): Tak. Hvordan har din dag været?

Fru Appel: Åhhh du ved, jeg var på arbejde – og så-var-jeg-ude-at-købe-nye-skoletasker-til-de-små-de-gamle-kunne-ikke-reddes-det-er-Burton-de-er-virkelig-fede-og-børnene-er-glade-for-dem

Hr. Appel: Distraheret af baggrundsstøj og en halv samtale med en bartender: Øhm ja

Fru Appel: Sig mig hører du overhovedet efter?

Hr. Appel (belærende): Nu sidder jeg her med ondt i knæene og så skal jeg forholde mig til at børnene har fået nye skoletasker, som de er glade for?

Fru Appel (hævet stemmeføring): Ved-du-hvad-jeg-gider-ikke-snakke-med-dig-tro-det-eller-lad-være-men-livet-går-faktisk-videre-herhjemme-i-Herning-og-skoletaskerne-var-så-højdepunktet-på-min-dag-imens-du-møder-spændende-mennesker-cykler-med-landsholdsspillere-og-ser-en-masse-fede-ting-og-så-pylrer-du-over-et-par-knæ-get-over-it-helt ærligt-Farvel.

Jeg gør mig kostbar og tager først telefonen 2. gang hr. Appel ringer – efter et par forsonende beskeder. Stort set sædvanlig fremgangsmåde.

Heldigvis blev vi (som vi for det meste gør) hurtigt gode venner igen. Og enige om at det (som i de fleste tilfælde) primært var hr. Appels skyld, det hele. Eller det var jeg ihvertfald meget enig om.

Og så er jeg jo en god frue. Så jeg har sendt en sød besked til ham. Kl. 4 om morgenen i hans tidszone – jeg ved nemlig at hans telefon siger en høj lyd, når den modtager beskeder. Og hr. Appels telefon er aldrig på lydløs.

Beskeden lyder:

“Nåmen nu har jeg tilgivet dig. Har lige købt en ordentlig omgang beauty-produkter online.
Tænkte du foretrak det, fremfor at skulle til at bestille blomster til mig??
Eller?
Det er jo faktisk en service, jeg yder?”

Hr. Appel svarer: “Klokken er 4 om morgenen, men jeg er glad for, du har tilgivet mig”

Fru Appel: “Håber det ordner sig med dit knæ; (Jeg kan nemlig godt se udover min egen næsetip, måske fordi min næse er så lille og pæn)”

Hr Appel: Sur smiley (hans næse er nemlig betragteligt større og mere … markant … end min)

Og således ånder alt igen fred og idyl i den Appelske husholdning. Mit beauty indkøb vender jeg tilbage til – det er jeg nemlig ret spændt på!

Fru Appel