Verdenspremiere

Søndag med skønhed

 

Før jeg går igang vil jeg lige undskylde min noget lavteknologiske tilgang til dette medie – jeg lærer efter hånden som projektet skrider frem. Så HAV TÅLMODIGHED med en stakkels teknologisk udfordret kvinde!!

Skønhedsritual - søndag

Så står den på søndag i regnvejr. Søndagen bliver her i huset altid brugt på at gøre klar til den kommende uge – imens Hr. Appel slapper af til tv-serie, cykling, film eller hvad han nu kan finde på TV.

For mit vedkommende betyder søndag også min ugentlige “skønhedsdag”. Nogle – herunder de mere poetisk anlagte – ville nok kalde det hjemmespadag.. men jeg synes ikke der er meget afslapning over det. I min alder er skønhedsritualer ofte hårdt arbejde – og til tider endda smertefulde.

Jeg vil henlede opmærksomheden på den lille hvide rulle på billedet. Dermaroller. Den er effektiv.. men ohhh the pain. For dem, der ikke kender det lille toturredskab kan jeg fortælle, at det er en lille rulle, hvorpå er monteret små nåle. Mange små nåle. Ideen er så, at man ruller disse nåle hen over ansigtshuden, for at skabe en masse (usynlige) mikroskader og dermed stimulerer hudens egen genopbygning – som så gerne skulle betyde færre rynker mv.

Jeg EEEELSKER min Dermaroller. Og hader den lidt, når de små skiderikker af nogle nåle glider hen over min sarte hud. Men hold nu op, hvor kan jeg se forskel. Den anbefales klart herfra, hvis man gerne vil have pæn hud, og ikke har noget imod at lide for skønheden!! Læs mere her:

http://www.stineshudpleje.dk/product/dermaroller-310/

Link til min lokale skønhedspusher.

Herudover består hjemmespa-dagen blot af benbarbering, hårvask- og kur, indsmøring i diverse fugtgivende og foryngende remedier… og et par stearinlys for hyggens skyld. OG høj musik. Popmusik. Jeg er en poptøs af værste skuffe.

På billedet er et udvalg af mine yndlingsprodukter. Alle de bedste vågen i kampen mod tørhedsrynker, uren hud og andre af universets små unikke måder at straffe på.

Weekenden er blevet tilbragt i sommerhuset. Har lavet absolut ingenting, udover at indhalere 3 af de nyeste “Midsomer Murders” afsnit. Har selvfølgelig indkøbt den nye sæson, straks den blev udgivet på DVD

Har drukket en masse te (Pukka) – spist lidt for mange carbs. Sovet rigtig meget – og skulle nu være klar til en ny uges udfordringer – der blandt andet indkluderer: Frisøraftale, Negleaftale, Børnefødselsdag (mindstemanden fylder 8), Fest som Frue (altså hvor jeg kommer klædt ud som trofæhustru istedet for som mig selv) og selvfølgelig min personlige favorit: forældremøde (medbringende hjemmebag)

Og så er der jo de sædvanlige tjanser som jurist, mor, frue, partyplanlægger og spindende sexkilling. Har jeg fortalt at jeg faktisk har været nede med stress for nylig.. I wonder why??

God uge til jer alle!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdenspremiere