Restylane vol. 2

Dag 9: C9

Ididit

Så nåede jeg sidste dag på C9 rejsen. Og det er jo gået godt.

Vejningen i morges kunne afsløre, at jeg i alt har tabt 4,2 kg – og smidt 23 cm (heraf 9!!!) i taljen.

Men det er faktisk ikke dét jeg glæder mig mest over. Jeg glæder mig over at jeg har gennemført et forløb, der faktisk virkede ret uoverskueligt – og som jeg var meget skeptisk overfor. Og det glæder mig at sukkerdjævlen er ved at forlade mit liv – en lykkelig skilsmisse, skulle jeg hilse at sige.

Jeg glæder mig over komplimenterne – og jeg glæder mig over, at jeg er ved at lære et nyt mind-set. Måske lærer jeg det endelig nu – det der med mere stabil vægt, sundhed og vedholdenhed med min egen krop? For en gang skyld er jeg forsigtig optimist.

Dag 9 i forløbet er lidt anderledes på kostsiden end de øvrige.

Morgenen bestod af gel og 1 pille. Herefter var det planen, at der til frokost skulle indtages et brev fiberpulver og først til eftermiddag indtages egentlig mad.

Jeg lavede lidt om på det, da jeg er mest sulten om formiddagen – og simpelthen ikke kan koncentrere mig om mit arbejde, hvis hele kroppen koncentrerer sig om at være sulten. Jeg indtog derfor fiberpulver til formiddagskaffen og spiste et 300 kcal måltid til frokost (eller det blev så ikke helt til 300 kcal – det var 2 hårdkogte æg samt agurk og tomat). Det fungerede fint.

Til aften stod den på en sammenkogt ret. Det er godt nok ikke efterår endnu, men den lidt blæsende og regnvåde dag kaldte på lidt kraftig kost: Oksebryst og en masse grøntsager kogt i bouillon – til en god gang snask:

Dag9-2Det smagte bedre, end det ser ud!

Det blev til ingen motion idag, da jeg tydeligt kunne mærke, at min krop har brug for at hvile ovenpå de sidste dages fysiske udfoldelser. Og så har jeg helt vildt ondt i mine mavemuskler!

Konklusionen om forløbet må være noget i retning af:

Har jeg fortrudt? Nej! Det er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv og min krop i flere år. Og så tog det kun 9 dage. Winn!

Er det pengene værd? Alt er jo relativt. Jeg synes helt sikkert det er hver en krone værd.

Vil jeg anbefale det til andre? Helt sikkert – dog med den bemærkning, at man skal forsøge IKKE at fokusere for meget på vægttabet (og dermed måske stresse kroppen),  men fokusere på hvor godt kroppen har det og alt det gode forløbet betyder mentalt (eller det gjorde det for mig)

Er det svært? De første par dage er lidt hårde – men ikke som sådan ubehagelige. Ellers er det – bortset fra et par små bump – gået stille og roligt og har været helt utroligt nemt.

Hvad med informationsmaterialet? Det kunne de godt arbejde lidt mere på. Der er nogle selvmodsigelser og forkerte kalorieberegninger i hæftet – og det skal man være opmærksom på. Informationen er heller ikke så grundig som man kunne ønske, og man efterlades med mange spørgsmål. Der er dog den del fora på fx Facebook, hvor man kan få hjælp fra andre “C9’ere” Det er iøvrigt genialt med den lille “afskrydsningsdagbog”, der også følger med. Den hjælper med at holde fokus.

Og nu er det så, at jeg skal igang med F1 (når jeg ellers modtager kassen). Det er et program der bringer træningen ind på en mere fremtrædende plads, men stadig med fokus på at spise det rigtige. Der skal stadig indtages gel (bliver ALDRIG min yndling) og piller (kosttilskud) samt shake – men også spises mere almindelig mad.

Indtil F1 ankommer, er det planen at bruge resterne af indholdet i C9 kassen. Og der er masser. Det eneste det måske kan komme til at knibe med er shake-pulveret.

Jeg er simpelthen så stolt af mig selv. Vildt meget. Det er en skøn følelse at gennemføre noget, man sætter sig for.

dag9-1

Fru Appel

2 kommentarer

  • Emil

    Du er SÅ sej Line! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Nu har jeg taget c9 en del gange – forstår ikke lige det med du spiser æg til middag og ikke Shake? Med mindre du ikke spiser aftensmad – men det gjorde du så vidt jeg kunne læse også?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Restylane vol. 2