336 kr. givet godt ud!

Net-a-porter jomfru; no more

Man skulle ikke lige tro det – men jeg har kun meget sjældent besøgt net-a-porter. Det skærer simpelthen i øjnene, når jeg ser de priser, alle de lækre sager er udstyret med. Og når man så samtidig skal beslutte sig ud fra billeder…. OG man ikke ligefrem er udstyret med en modelkrop, som kan bære hvad som helst, så virker det lidt uoverskueligt.

Desuden plejer det altid at være hr. Appel, der forsyner mig med de virkelig lækre (aka brandede) ting i min garderobe. Jeg er en simpel pige – HM og Nellys udsalg rækker langt for mig. Jeg er jo vestjyde – og det hænger stadig ved. Der er visse kvinder i min fruede omgangskreds, der har et langt større talent for forbrug end mig. Men man udvikler sig jo hele tiden.

Når det er sagt, så siger jeg selvfølgelig ikke nej til lidt Louis Vitton, Louboutin, Chanel, eller hvad nu hr. Appel finder behag i at hjembringe. Typisk fra en rejse – og typisk, hvis han har dårligere samvittighed end normalt (fx som da han forlod mig få dage efter jeg var blevet opereret, for at tage til netværksmøde i Wien – det gav virkelig noget på samvittighedskontoen. Jeg siger ingenting. Udover: Jimmy Choo).

Ikke at jeg kan købes – slet ikke. Meeeeen det er da klart, at en passende gave kan være en del af tilgivelsespakken – og hvis det samtidig kan lette hr. Appels altid plagede samvittighed, så er det jo win-win.

Nå – men tilbage til det dyre, men dejlige Net-a-porter. Jeg blev ved et tilfælde gjort opmærksom at de ved forskellige lejligheder “udkommer med” en skønhedspakke. Sommerudgaven hedder Summer Kit – og jeg har haft et godt øje til den en uges tid. Jeg kender nogle af produkterne – og de øvrige lyder interessante. Synes dog måske prisen (65€ + 15€ i porto) var sådan lige hamper nok, i forhold til, at vi taler rejsestørrelser.

Har klikket lidt frem og tilbage. Og har ikke rigtig kunnet beslutte mig.

Men så gik hr. Appel igang med at pakke cyklen ned. Han rejser på tirsdag for at deltage i cykelløbet La Marmotte. OG han har lidt dårlig samvittighed. Så jeg besluttede mig for at tage “summer-kit-fra-net-a-porter” sagen op, imens han pakkede. Indledte forhandlingerne med et mut udtryk og et “ai, jeg kommer til at savne dig”. Og det gik jo glat – så nu har jeg, med hr. Appels velsignelse, bestilt denne, min jomfru-net-a-porter-æske:

summer kit

En masse skønne ting til min sommer. Jeg kender produkterne fra Bioeffect, og har været glad for at bruge dem – men resten bliver en fest at teste!! Og så prøver jeg endelig at modtage en af de berømte Net-a-porter æsker.

Hvis du har lyst til at forkæle dig selv på “international-luksus-designer-shop-måden” UDEN at brænde en månedsløn af på en gang, kan du tjekke æsken og produktbeskrivelserne her

Fru Appel

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

336 kr. givet godt ud!