Husets Herre Er Hjemme

Hr. Appel er igen hjemme i den private residens efter 10 dages cykeleventyr i USA (se mere her)

Det er jo altid lidt af en tilpasningsmanøvre, sådan at invitere manden indenfor i både hus og ægteseng, når nu alting faktisk går meget bedre, når husets frue får lov at bestemme det hele. Og iøvrigt ikke behøver at dele hverken fjernbetjening eller dobbeltseng. Åhhh at brede sig og bruge samtlige puder på at få lavet sin egen “senge-rede”…. men den går altså ikke længere.

Faktisk fik jeg et chok natten efter hr. Appel var kommet hjem. Ud på natten vågnede jeg i panik over, at en fremmed mand lå i min seng. Ved nærmere inspektion kunne jeg dog (beroliget??) konstatere, at det blot var hr. Appel.

Heldigvis havde hr. Appel husket at hjembringe milde gaver – til børnene, vel at mærke. En cap til hver… jeg tænker jo umiddelbart, at når man nu er i Michael Kors’ hjemland, så kan det jo ikke være så svært at finde en passende gave til fru Appel. Men det var det altså. Må nok lige maile en opdateret liste med yndlingsdesignere, så hr. Appel ikke sættes i den ubehagelige situation igen.

Til gengæld kommer han så hjem med partielt barberede ben. Jeg har ellers altid sagt, at én ting er, at hr. Appel har et mere lidenskabeligt forhold til sin cykel end til undertegnede. En HELT anden ting, er barberede cykelrytter-ben – DER sætter jeg altså grænsen. Der må være en kant. Seriøst. Mine mænd skal ligne mænd (ikke fordi jeg har særligt mange, men en frue må vel drømme) med et behåret bryst at hvile sit hoved på, på en kold vinternat. Og matchende behårede ben, tak.

Hele miseren kommer sig af, at den stakkels mand blev skadet i sine knæ (læs om hans uheldige opførsel i den forbindelse her) og skulle have bundet knæene ind i sådan noget sportstape for at cykle videre. Han PÅSTÅR, at tapen ikke ville hæfte, hvis han havde hår på benene. jeg er ikke overbevist. Tror egentlig bare han ville skåne sig selv for en daglig voksbehandling(ish) af sine sarte ben. Han er jo lidt ømskindet.

Man kan jo ikke blive partielt skilt – til trods for partielt barberede ben – men da det kun er en lille del af benene der er barberede, har jeg besluttet, at så længe han stadig er 50% behåret så bliver jeg nok, hvor jeg er. Det er iøvrigt en meget lidt sexet måde at være barberet på. Hele området omkring knæene er barberet. Og så ser det så mest ud som om han har meget lodne ankelsokker og cykelbukser på. Godt at der generelt gror mange hår på mænd over 40 – hurtigt. Så er der da håb for et mere helstøbt look inden længe.

Hr. Appels mange rejser har dog en fordel. Selvudvikling. En kvinde må lære at klare sig selv. Så jeg har helt selv samlet en Ikea-reol. Uden hysteriske anfald, uden hammerkastning mod sagesløse fruer – altså helt uden drama. Det er faktisk ikke set i vores hus før, tror jeg – men nu er det jo heller ikke mig, der hidtil har samlet Ikea-reoler.

Det mærkelige er, at hr. Appel (og ALLE andre møbelsamlende mænd) altid påstår at der mangler et-eller-andet skruehalløjsa til Ikea-møbler, men det gjorde der så ikke i min Ikea-pakke. Can’t help but wonder!

Nu må I lige undskylde de dårlige billeder – men se lige min præstation; det kostede kun et par flækkede negle: