Græsenke-liv

Åhhhh… hvor kan man da nogle gange føle sig ensom, når man er græsenke – selvom man har 3 halv- til helstore børn løbende “om benene” OG en au pair. Husstanden minus hr. Appel er således på 5 OG en hund. Og så alligevel mangler man den der intime hyggelige snak om aftenen – fordi han og jeg, vi kender hinanden bedre end nogen andre kender os – individuelt og som par. Jeg er jo 39. Jeg har været sammen med hr. Appel i lidt mere end 20 år. Det er som at mangle en arm, når han ikke er her.

Det eneste rigtig fede ved at han ikke er her, er min ubetingede ret til at bestemme over flimmerkassen. Se mine elskede britiske serier imens jeg bæller uanede mængder Pukka te. Eller normalt ville jeg jo nok guffe noget fyfy med slemme, slemme carbs… men nu ER det jo januar. Og jeg ER igang med det her projekt “HJÆÆÆÆÆÆLP jeg fylder 40 og jeg er ikke KLAAAR… jeg må blive tyndere, trænet, smukkere….HJÆÆÆÆÆLP”. Så urte te it is.

Og så er der jo andre lækre glæder i livet end chokolade:

 

Langt varmt karbad med isvand og te – kan med fordel nyses efter dette:

Træning…. suk. Vi siger vi elsker det og er helt afhængige… men er det nu også sandt?

Løb ihvertfald 4,8 km idag – i haglvejr. Skoene på billedet er de bedste løbesko jeg nogensinde har ejet. Kan ikke huske hvad de hedder. Købte dem på en ferie – men det er jo også individuelt, hvad man løber godt i. Mine ødelagte stillet-fødder med nedfalden forfod skal have ekstra stødabsorbering fx.

En kedelig aften foran fjernsynet med ømme muskler. Barn der gør hvad-som-helst for at overbevise mig om at han (stadig) er syg og BESTEMT ikke kan komme i skole i morgen.

Velkommen til græsenketilværelsen. Godt man trods alt har sit arbejde!

Fru Appel