10 ting om mig

Har du BUKSER på?

Jeps.. det var spørgsmålet fra chefen, da han spottede mig på gangen idag på arbejde.

Efter et hurtigt kig ned ad mine ben kunne jeg konstatere, at jeg altså ikke var mødt på arbejde i trusser. Heldigvis.

MEN; der er nok en anden, gyldig, grund til min chefs udbrud: Det er første gang, i ihvertfald et par år, jeg er mødt op på arbejde i bukser. Normalt har jeg altid kjole eller nederdel på. Har bare ikke kunnet finde de rigtige “pæne” bukser til min figur i flere år. Selvfølgelig har jeg haft bukser og jeans – men absolut kun til fritidsbrug. Nåja – og joggingbukser. MASSER af joggingbukser til “jeg-vil-absolut-ikke-ses-af-NOGEN-brug” derhjemme. Det er de bukser jeg elsker højest!!!

Igår var jeg så lige et smut forbi HM, for at finde ud af, hvad der rører sig på den svenske “affordable fashion” front. Og det var så de hersens bukser, der rørte sig:

Bukser1 bukser2Helt ærligt synes jeg faktisk de er pænere på min “ikke-så-høje-noget-mere-kurvede” krop end på modellen. De sidder perfekt. Minder totalt om min yndlingsmodel fra Inwear i 90’erne – en model jeg sled op, i op til flere eksemplarer.

Og det var så tilsyneladende dagens nyhed på jobbet, at fru Appel var mødt op i bukser istedet for kjole. Fik en del komplimenter efter overraskelsen havde lagt sig. Jeg tænker umiddelbart, at hvis det bliver en gængs model med de vide ben og de lidt strammere lår – så er det nok ikke sidste gang, arbejdspladsen kan glæde sig over en bukse-beklædt jurist.

Bukserne kan købes her, til den absolut rimelige pris a 299 kr. – og som sagt bliver de kun smukkere af lidt kurver. Til mine 163,5 cm (jeps den halve cm er MEGET vigtig, når man ikke har mere at gøre godt med) er en str. 40 helt perfekt i længden til (ret) høje sko.

Hilsen buksepigen aka

Fru Appel

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting om mig