Stand-up Stress

Liebster Award

Dia fra “Det Usmukke Liv” har nomineret mig til en Libster Award. En slags kædebrev med det noble formål at opdage mindre bloggere rundt omkring. Og det er da et projekt jeg selvfølgelig kun kan støtte op om. Lad os få nogle spændende “små” bloggere på banen.

Og jeg er naturligvis super beæret over, at Dia har valgt at nominere mig og min lille hygge-blog – så tak for det, Dia!! Det skal siges, at jeg selv følger med i Dias usmukke liv – det er en rigtig fed blog!

Liebster

Nu er det her Liebster-halløjsa ikke bare lige noget man gør. Der er helt vildt mange regler, der skal overholdes.

Udover at takke Dia og vise logoet for Liebster på min blog, skal jeg besvare nogle spørgsmål – here goes:

1..Hvorfor blogger du? Åhhh…jeg ELSKER – altså med lidenskab – at skrive. Ord er mit drug. Og så elsker jeg at underholde – og jeg håber min blog kan få mine læsere til at trække på smilebåndet fra tid til anden. Samtidig mener jeg, at forkælede forstadsfruer er en overset minoritet, og jeg har så påtaget mig at være vores stemme!

2..Går I op i jeres sidebesøg? Både og… bliver selvfølgelig rigtig glad, når nogen gider bruge tid på mine skriblerier; men det er ikke afgørende for mit gode blogger-humør

3..Hvilke andre blogs læser I? Tjahhh..jeg er meget tilfældig og temmelig troløs, når det kommer til andre bloggere. Men følger ihvertfald med i “Miriams Blok” som jeg synes er sjov og velskrevet. Så læser jeg “getfitinspiration” hvor Mette beskriver sit liv med sund mad, træning, kure osv. på en dejlig no-bullshit måde. Kan godt lide, at hun er så ærlig. Læser også med hos “Lortemor” som jeg synes er sjov, ærlig og velskrevet.

4..Hvor høj er jeres IQ? Well, høj nok til at gennemføre jurastudiet samt til at konversere elegant, overfladisk og humoristisk uden at være kontroversiel, når jeg er på job som frue. Generelt er jeg tilfreds.

5..Almindelig sodavand eller med aspartam? Drikker primært light-sodavand for at føre en eller anden form for damage control med mit sukkerindtag

6..Hvilken uddannelse har I? Cand. Jur. Og så er jeg faktisk uddannet advokatsekretær i min fjerne, mørke fortid.

7. Rød eller blå blok? Blå. Selvklart.

8. Dansk Camping eller charterferie? Så vidt muligt ingen af delene – men SKAL jeg vælge bliver det charter. Hader dog at blive kostet rundt som en flok kvæg, når man skal igennem lufthavne og finde busser. Får knopper af overfriske, nedladende guidetyper (men ret skal være ret – har også mødt nogle gode) “vores chauffør idag hedder Carlos – giv Carlos en hånd…” Har ikke været på charterferie i evigheder – måske det har ændret sig?

9..Vegetar eller kød-æder? KØD. Masser. Rødt. Af god kvalitet. Er ikke den store grønt-spiser og afskyr de fleste salater. Kan dog godt spise grøntsager tilberedt.

10..Hvilket område på din krop ville du forskønne med plastikkirurgi, hvis du fik det foræret? Hmmm..har jo fået ordnet mine bryster og suget lidt overskudsfedt fra hofterne. Har i sin tid også fået Restylane under øjnene. Næste tid hos plastikkirurgen er bestilt, men hvad der er tale om, må I vente med svar på!. Hvis arene ikke blev så skrækkeligt grimme ville jeg nok få ordnet mine arme.

11..Mænd – håndværkeren eller kontor-manden? Det er vist ikke en hemmelighed at hr. Appel i dén grad er kontormand. Og jeg EEELSKER en mand i velsiddende three piece. Just sayin. Totalt turn-on.

Og så får du 11 random facts om mig:

1) Jeg går næsten altid i sort. Eller gråt. Eller mørkeblå. Undtaget når jeg er på ferie.

2) Min skoaddiction kan i store træk tilskrives hr. Appel. Før jeg mødte ham havde jeg intet særligt forhold til sko. Det havde han så. Weirdo.

3) Jeg har verdens grimmeste, mest ulæselig håndskrift. Har ofte – i min skoletid – fået 11 i stil og 5 i orden (efter den gamle skala)

4) Jeg er bange for: Edderkopper, slanger, at flyve og for at der skal ske noget med mine børn

5) Hvis jeg kun kunne indtage en ting resten af livet, ville det være lakridspiber

6) Min yndlingssten (og månedssten) er ametyst. Det er også sådan en, der pryder min vielsesring (som hr. Appel i øvrigt har designet)

7) Jeg har en lille bomuldshund med vanskelig pels. Hun hedder Prinsesse Leia og jeg elsker hende højt. Det var mig der ville have hund. Hr. Appel og børnene var modstandere.  Nu konkurrerer vi om, hvem der skal have lov til at nulre med hende i sofaen.

8) Jeg er totalt kulturløs. Ved intet om teater, kunst, vin, litteratur eller øvrige bedre ting i livet. Det har jeg det helt ok med.

9) Jeg ligger som regel i min seng kl. 22 sharp. Skønhedssøvn er nødvendig når man har ramt 40!

10) Jeg har 3 sønner. Kun den første var planlagt. De to øvrige kom dumpende uinviteret med 18 måneders mellemrum.

11) Det er ikke kun på bloggen, at jeg kan blive temmelig højrøstet

Og så til det sjove: Nomineringen af 11 andre små bloggere. Men du godeste altså.  Jeg kender jo ikke 11 andre små bloggere… for som jeg sagde er det ret random, hvilke blogs jeg læser – men her er et par bud

Har læst lidt med hos Fru Nord: Ærlighed og Vægttab Ny blogger, der er igang med et vægttab – og som ikke i forvejen er mynde-tynd. Håber på, at bloggen netop fastholder sin ærlighed. Det er vigtigt i forhold til blogs om vægttab, synes jeg.

Synes bloggen Første Hus er hyggelig og velskrevet af Karoline, der skriver om stort og småt i almindelighed – og købet af det første hus i særdeleshed (med alt hvad det involverer af renoveringsprojekter mv.). Og så kan Karoline, ligesom jeg, rigtig godt lide Lego. Respekt for det.

Cilles Univers slår jeg op på, når jeg trænger til lidt hyggelæsning om rejser, mode, indretning – ja sådan livsstil i et bredere perspektiv. Jeg synes den adskiller sig fra andre lignende blogs ved det uhøjtidelige, varierede sprog og indhold.

Gode opskrifter – og gerne uden sukker er et must: Sukkerfrilækkeri

Og så er der ikke flere….men I ved, hellere kvalitet end kvantitet!

For at modtage nomineringen, skal I følge reglerne for Liebster Award  som SMIG har beskrevet enkelt og godt her – og besvare følgende 11 spørgsmål:

1. Hvorfor blogger du?

2. Hvad er din civilstand – og hvor længe har den været sådan?

3. Børn? Hvor mange?

4. Hvis du kun måtte indtage 1 fødevare resten af livet, hvad skulle det så være?

5. Rødvin, hvidvin eller champagne?

6. Hvilken type blog er du gladest for? (mommy-blogs, modeblogs…osv.)

7. Hvis du kunne bede en person om at gæsteblogge hos dig, hvem skulle det så være?

8. Hvor længe har du blogget?

9. Hvordan finder du inspiration til din blog?

10. Livret?

11. Hvornår er du mest stolt af dig selv?

Du godeste en svada, I stakkels læsere blev udsat for der. Men hvad gør man ikke for at fremme de små bloggere og deres budskab?

Fru Appel

Følg mig på Facebook og Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stand-up Stress