Regel 8: Projekt Slangeskinds-Bikini-Klar

 

Endnu en praktisk regel – som jeg har MEGET svært ved at følge.

Når jeg laver mad har jeg en meget kedelig tendens til at prøvesmage langt mere end nødvendigt. Jeg mener; jeg ved godt at det er helt nødvendigt at prøvesmage mad, når man laver den, fordi man jo skal smage til med salt, peber og krydderier. Meeeeeen det er jo ikke det samme som at man skal stå bøjet ind over gryden med en ske og slubre i sig.

Det samme gælder ved den (lettere uhumske) vane, hvor man lige snapper lidt rester, når man rydder af bordet.

Den oplagte løsning var jo, at få andre til at lave mad. Men; hr. Appel kan ikke koge et æg (seriøst, han spurgte engang, om der skulle salt i vandet) og han kan ikke bruge komfuret (øhmmmm…Line; hvordan tænder man??). Så af hensyn til børn og resten af familien, er det ikke en mulighed.

En anden løsning er au-pair… meeeeeen det er vist ikke hendes spidskompetence at lave frikadeller, og indtil videre findes der ikke en “asien-kasse” fra Aarstiderne.

Så – det handler igen om at være bevidst om hvad jeg putter i munden (og hvorfor; for at smage, eller fordi jeg “bare gør det”)…

Jeg ved f.eks. godt hvorfor jeg (egenhændigt) indhalerede (ja, det ER det rette ord) en hel æske lakridspiber (my drug of choice) og skyllede ned med et ukendt antal vingummier igår. Boob-smerter. Det er da utroligt så lang tid det tager at hele – men lægen har beroliget mig med, at det er normalt.

Men jeg fulgte dog 20-minutters reglen. Startede med isvand. Virkede ikke. Gik videre til urte-the (lakrids-pebermynte). Virkede ikke. Ventede 20 min (ca. den tid det tog for hr. Appel at køre ned til den lokale slikpusher). Da jeg stadig lystede efter ulovlighederne måtte jeg jo overgive mig. Havde virkelig brug for trøst midt i min (måske overdrevne) selvmedlidenhed. Og lakrids er jo som bekendt ALTID svaret. Uanset spørgsmål.

Men – slut med smånipperiet i køkkenet. Eller ihvertfald skal der arbejdes aktivt for at undgå det.

Fru Appel