Morgenmad <3
Et hurtigt fif til en dejlig, kaloriefattig morgenmad, som officielt er en ny favorit på min weekends morgenbord. Mest fordi jeg ikke gider stable min morgenmad pænt i hverdagene – kunne sagtens finde på at tage alle dele med mig, blande det på en ikke særlig fotogen facon og nyde smagen som en hurtig morgenmad på arbejde.
Det er ikke som sådan en opskrift, det er simpelthen for enkelt at have med at gøre. Man kan også bruge færdig æblemos/grød – men jeg lavede det mest fordi jeg havde nogle æbler, der skreg på at blive brugt.
Jeg havde som sagt nogle lidt trætte æbler i frugtkurven – 3-4 stykker. Skrællede dem – tog kærnehuset ud og skar dem i grove tern. Kogte dem i en bundslat vand med et generøst drys vanillepulver og lidt citronsaft, indtil de var helt moste og bløde, men stadig med klumper. Det er jo så en smagssag. Jeg kan godt lide det lidt rustikt. Til sidst rørte jeg lidt Sukrin Gold i og afkølede.
Til denne morgenmad har jeg lagt æblemosen i lag med Cheasys “Skyr med Vanille” som jeg kom til at købe ved en fejl (ville egentlig have købt natural, men det var så held i uheld) – og så ISISs Rugbrøds Crunch (som jeg ELSKER). MUMS. Det både føltes og smagte som dessert!!.
Som sædvanlig er der ingen sponsorater mv. i dette indlæg. Alt er købt og betalt af mine knebne husholdningsmidler.
Fru Appel
Følg mig på Facebook og Bloglovin
Ingen kommentarer endnu