Je t'aime Provence

Je t’aime Venosc

 

Som lovet kommer her lidt billeder fra sidste halvdel af vores fantastiske ferie i Frankrig.Alperne1 2. uge  i Frankrig tilbragte vi ved den lille, maleriske bjerglandsby – Venosc. Her finder man de sødeste små butikker med kunsthåndværk og lokale specialiteter – til gengæld ingen kædesupermarkeder eller traditionelle købmænd. Det er en fantastisk smukt beliggende lille by, og kan varmt anbefales. Tæt ved finder man den lidt større (og cykelgale) by Le Bourg d’oisans – samt skisports (og cykel) stederne Alpe d’huez og Le deux Alpes. Der er SÅ smukt. Og afstressende. Man kan simpelthen ikke være stresset, når man ser på de massive bjergvægge der tårner sig op på alle sider. Her er en masse natur – og ikke så meget andet. Helt vidunderligt. Vi boede på den lille, hyggelige campingplads Champ du Moulin i enkle, men hyggelige hytter.Alperne3 Den lokale “købmand” i Venosc. Alting var MEGET billigere end i Le Deux Alpes og Alpe d’huez. Der er iøvrigt en svævebane (kabinelift vil skifolk nok kalde den) fra Venosc til Le Deux Alpes.Alperne4 Vores lokale og iltre flod kunne høres døgnet rundt fra campinghytten. En afstressende og beroligende lyd.Alperne5 Der er basis for mange smukke vandreture i området. Stierne er tydeligt mærkede.Alperne6 Alperne8 Lavendler er det gamle og nye sort både i alperne og i Provence.Alperne9 Et skud fra toppen af Venosc. Alperne7Venosc plejede at være en mineby – og skifer var det sorte guld. Skiferen kan ses overalt og er specielt  smuk når den glinser i et vandløb. Alperne10Farvel til Frankrig for i år. Glæder mig allerede til næste år!!

Fru Appel

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Je t'aime Provence