Champagnerus i Hamborg

At holde varmen (ingefærbryg)

Ok så. Rigtigt efterår har ramt Herning og omegn. Ungerne har været syge. Jeg har været syg – og sløv. Vel dels betinget af inaktivitet på grund af boob-grounding (læs mere her) – men også fordi jeg bare har været forkølet og haft ondt i halsen. Øvbøv.

Idag var det simpelthen så koldt, da jeg skulle på arbejde, at jeg måtte fyre op under sædevarmen i bilen for første gang i denne efterårssæson (ps: Den fyr, der opfandt sædevarme burde have en medalje). Det var også koldt på arbejde, og jeg frøs bare hele tiden.

Trist, vådt og gråt så det ud i haven:

Regn1 Regn2

Så; nu er jeg nødt til at være proaktiv for at bekæmpe kulde, forkølelse og andre elendigheder. Sad og googlede forskellige husråd og fandt frem til, at det er ingefærafkog der skal redde (og varme) min vinter.

Men altså…kunne ikke finde den helt rigtige opskrift, så jeg lod mig inspirere og har nu designet min egen ingefærbryg med krydderier. Alle ingredienser er megasunde. Og hvis man skal tage deres gode egenskaber til troende kan drikken både mindske trangen til søde sager (kanel), detoxe (citron og ingefær) hjælpe på ledsmerter (ingefær), booste forbrændingen (Ingefær og kanel), modvirke inflammation og forkølelse (Ingefær og honning) samt give mere klar hud (citron og ingefær). Tjahhhh…jeg siger ja tak, hvis bare noget af det passer.

ingefær1

Ingredienserne er ret enkle: Ingefær, citron, kanel, nelliker og honning. Ingefær og citron er økologiske, krydderierne er ikke – og så er honningen importeret fra Venosc i de franske alper, hvor jeg tilbragte noget af min ferie (læs mere om det fantastiske sted her)

Ingefær3

Alt er skåret i stykker og klar til at komme i gryden.

Ingefær5 Koge, koge, koge (hele huset duftede bare af jul!)

Ingefær6

Og voila – sund ingefærbryg på flaske – lige til at komme i køleskabet. Kan drikkes varm eller kold. Tilsættes vand eller hældes i te (jeg forestiller mig, at en god sort te vil være fantastisk sammen med). Ihvertfald regner jeg med, at det vil være med til at give mig den indre varme her i de kolde efterårsmåneder.

Opskriften er følgende:

300g økologisk ingefær

4 økologiske citroner

3 stænger hel kanel

en lille håndfuld hele nelliker

God honning

1,4 L vand

Ingefær og citroner skæres i store “chunks” – skal ikke skrælles.

Sammen med nelliker og kanelstænger koges ingefær og citron i vand i 30 min. Herefter tages citron-stykkerne op og der koges videre i ca. 1/2 time for lavt blus. Smag til med honning (jeg brugte 3-4 tskf.)

Det hele sies og kommes på en skoldet flaske.

Kan holde sig i køleskabet 1-2 uger, vil jeg tro.

God fornøjelse – og varm fredag!

Fru Appel

– følg mig på Facebook og Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Champagnerus i Hamborg