Mit Provence (2)

Efter vores første ferieuge i Fayence kørte vi længere op i bjergene, alperne – Alpes-de-Haute-Provence – som området mundret kaldes, til den lille, pittoreske landsby, Castellane. Byen ligger draperet ud over en dal, klemt ned mellem de sydligste franske alper.

Førstehåndsindtrykket var…vådt. Regnen stod ned i tove – og det kan altså VIRKELIG regne i alperne.

Det afholdt os dog ikke fra at forelske os på stedet, i vores charmerende nye hjem for en uge.  Huset ligger lige ved det lille torv, der udgør centrum af landsbyen. Markeder, livemusik, restauranter, butikker osv. lå med andre ord i forhaven – imens vi kunne nyde de storslåede bjerge og klippeformationer fra vores terrasse i baghaven. Det er et gammelt, kærligt renoveret, stenhus med en stor overdækket terrasse og pool i 1. sals højde. Dekoreret smukt med masser af blomster og omgivet af frodigt grønt. Floden Verdon løber nærmest i baghaven, så den konstante lyd af floden var vores hyggelige baggrundsmusik. I modsætning til huset i Fayence, er der ingen tvivl om, at dette hus bliver hygget om og passet på. Og så var det rent. Skinnende rent.

Så kan man jo diskutere om det var en fordel eller en ulempe, at hr. Appel og jeg havde et kæmpe soveværelse, med en lille seng. Til deling.

Udover vores hyggelige hus (som faktisk var en stor lejlighed bestående af 1. og 2. sal i bygningen) – ja så havde vi jo fascinerende og kønne Castellane til vores rådighed lige uden for døren.

Byen er ikke så “typisk Provence” som Fayence – men ikke desto mindre fyldt til bristepunket med atmosfære og liv. Den har rødder helt tilbage til middelalderen og var på et tidspunkt faktisk hovedstad i et lille, men velstående, kongerige. Det mærkes. Det er på en eller anden måde en stolt lille by – bevidst om sin egen betydning.

Hele dagen var der vældigt liv med masser af endagsturister, cykelryttere, motorcykelturister – og liv og glade dage i barer og restauranter. Om aftenen forsvandt endagsturisterne, og den lille by faldt til ro og blev sig selv. Det var næsten den bedste tid på dagen – for så havde vi “vores by” for os selv.

Det var simpelthen så hyggeligt at gå ture i de små gader, shoppe i de små butikker og indkøbe rå mængder af sæber, lavendel, honning og krydderier. Hr. Appel var ikke just begejstret for mængden af mine små indkøb, da bilen skulle pakkes til hjemturen!

Øverst i venstre hjørne ses butikken, som vi døbte “Lavendeldamen”. Man måtte desværre ikke fotografere indenfor – men det var en sand himmel af produkter med lavendel. Sæbe, badesalt, parfume – you name it. Min mor og jeg følte os nødsaget til at besøge butikken 3 gange på 3 dage, og spendere ikke små beløb på alt fra sæber til lavendelposer og krydret salt. Butikken var simpelthen indbegrebet af “shabby chic”. I øverste højre hjørne ses min fars gedeost, som han insisterede på at tage med hjem i flybagagen.

Ferien i Castellane var afslappet – vi fulgte livets gang fra vinduerne i huset, sad på terrassen og læste – stirrede op på bjergene, imens regnen væltede ned (hvad den gjorde dagligt de første dage) og forsøgte at tage skønheden, hyggen og atmosfæren så meget med ind i sjælen, at fornemmelsen kan holde vinteren over.

Det hele var dog ikke slendrian og sløs. Min far, Teenageren, Au Pairen og undertegnede hikede op til byens varemærke – Chapelle Notre Dame du Roc. En lille kirke, der knejser højt over byen på en meget smuk klippe.

Turen var ikke som sådan hård, men vejen var fyldt med sten, grus og gamle trapper. Selvom jeg ikke lige havde stilletter på, var mit fodtøj dog ikke specielt egnet til den hårde opstigning. Men det lykkedes. Og da vi nåede toppen begyndte regnen.

Vi søgte læ i kirken, imens vi forsøgte at se andægtige og lidt hellige ud. I virkeligheden var det bare rart med en bænk, læ mod regnen og lidt ro.

Det var ærgerligt, at det regnede. Jeg kunne godt have brugt langt mere tid ved kirken på klippen. Til gengæld var nedturen fyldt med glatte sten – og jeg havde nærmest mere ondt i hjernen af at koncentrere mig, end i benene, da vi endelig nåede ned igen. Note to me: ORDENTLIGE sko, når der skal vandres på skovstier og ældgamle trapper. Sådan nogle lette slip-ins fra HM til 179 kr er bare ikke optimalt!

Læs med i sidste og 3. indlæg om vores fabelagtige tur til Provence, hvor jeg fortæller lidt mere om dejlige Castellane.

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Facebook og Bloglovin’