Restylane: Aflyst

Har tænkt meget over hele det her Restylane-halløjsa idag. Og dommen er faldet. Jeg gør det ikke alligevel. Jeg aflyser min tid og lader det ligge, til jeg faktisk selv kan se, at jeg har et behov.

Vil bare ikke være sådan en, der kommer til at se mærkværdig-kunstig-plastik-agtig ud. Ikke at jeg overhovedet udelukker Restylane – eller Botox for den sags skyld. Det er bare ikke lige nu.

Det er lidt ligesom det her med at være for tyk/have kurver. Det tog mig lang tid at opdage, at jeg i virkeligheden synes at kvinder med kurver er smukkere (set med mine øjne – helt personligt osv.) Jeg kan lide den blødhed, der er i en hofterunding der ikke er markeret af knogler eller muskler. Jeg synes store bryster og numser er pæne og fylder kjolerne pænt ud. Ikke desto mindre har jeg alligevel det meste af livet stræbt efter at være tynd, uden at overveje, om jeg synes det er pænt!

Og sådan er det nok også lidt med Restylanen. Jeg skal jo lige overveje om det også er pænt, før jeg pr. automatik tænker “ungt”.

Som en klog kollega sagde til mig: “Hvis du ikke engang selv har opdaget, at du har behov for det, så skal du heller ikke have det” Og hvor har hun ret. Havde jeg nu været ked af det – så havde sagen været en anden. Men jeg var jo slet ikke klar over at jeg “er ved at falde lidt sammen”.

De penge vil jeg hellere bruge på sko – just sayin’

Det afholder mig dog ikke fra at drikke mig en kop af den gode Anti-Age Te fra Amazing Space – med lidt held forsinker den jo, i samarbejde med alle mine hudplejeprodukter, mere “sammenfald” i mit ansigt.

Teen kan bl.a. købes her (og smager HELT fantastisk).