Stress er en bitch

Præ Restylane

Så er det i morgen, at den flinke sygeplejerske skal stikke en nål i den sarte hud under mine øjne, og fylde godt op med Restylane, så jeg forhåbentlig kommer til at se lidt mere frisk og rask ud.

Sådan her ser jeg ud UDEN Restylane (og jeg har altså snydt – billedet er mig med fuld feltmæssig make-up, som jeg går og ser ud til daglig (måske endda lidt pænere):

Præ-restylane

Jeg har hele livet været meget bleg (er aldrig hoppet på hverken solarie-bølgen i 80erne og 90erne, eller det nye årtusindes self-tanning og spray-tanning-craze). Samtidig har jeg rande under øjnene, som bare altid har været der, uanset om jeg så har været frisk, spist sundt, motioneret – eller mere ofte: Det modsatte.

Siden jeg var barn har det medført et hav af bemærkninger: “Er du syg?”, “Du ser træt ud”. Det er da ikke fedt. SLET ikke når man så lige har haft en gang stress inde over, så man måske heller ikke altid føler sig så fantastisk frisk og livlig. Det her Restylane er så forhåbentlig en af vejene til at undgå den type bemærkninger – og måske, bare måske, kunne narre mig selv til at synes jeg ser frisk og godt ud i spejlet om morgenen. Og måske – bare måske – kan det så være med til at gøre mig lidt gladere. Jeg tror ikke på, at et smukt og velplejet ydre giver et lykkeligt indre – men jeg tror fuldt og fast på at JEG personligt har det bedre, hvis jeg føler mig velplejet og lækker. Og lige nu har jeg brug for alt den hjælp jeg kan få. Hvis det hjælper på humør og overskud – så er jeg klar til at gå all-in.

De første dage kommer jeg nok til at ligne en, der har fået nogle gedigne tæsk. Så Hr. Appel har sagt, at han kommer ekstra sent hjem, så han har et alibi, hvis man “ude i byen” (det her ER jo det meget provinsielle Jylland) skulle høre, at der skulle være ægteskabelige udfordringer, der har medført mere fysisk betonede diskussioner.

Jeg vil poste nogle efter-billeder – hvis jeg tør!

Så lige en løbe-update:

Fik ikke afprøvet løbetøj og løbe-app idag. Regnen væltede ned, så jeg blev enig med mig selv om, at jeg nok bør vælge en dag med lidt mere motiverende vejr, når jeg skal starte.

Men .. nu siger jeg det højt: Målet er først og fremmest at kunne løbe 5 km – uden stop. Gerne om 3 måneder. Jeg starter fra scratch – og qua hele det her stress-halløjsa, vil jeg ikke presse mig selv for hårdt.

Fru Appel

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stress er en bitch