Demokratiets frontkæmpere – så er det nu!

De fleste af jer har sikkert hørt historierne fra Grimhøjmoskéen i Århus, i forbindelse med at der i aften sendes den første udsendelse af 3 om “Moskeerne bag sløret” på TV2.

En række hemmelige optagelser viser Imamer prædike om ting som stening og pisk. Om retten til at slå børn, der ikke beder og om at kvinder rådes til at sige nej til jobs.

Nu har jeg af gode grunde ikke set udsendelsen endnu – men jeg har fulgt med i debatten, hvor flere politikere kræver moskeen lukket, imamerne sendt ud af landet osv.

Og ja – det er da SÅ grumt, det her. Vold mod børn, social kontrol af kvinder. Jeg troede det var løgn, da jeg læste sætningen, udtalt af en imam:

“Det er på ingen måde tilladt. En kone skal adlyde sin mand. Hun skal adlyde sin mand. Profeten sagde til dig, at din mand er dit paradis og dit helvede. Så adlyd ham.”

Det må jo betyde noget i retning af: “Suck it up. Han er manden, han bestemmer – også når han er en nar.”

Man må græmmes over, at den slags prædikes i Danmark, der har en lang demokratisk tradition for ligestilling, for at vi alle skal bidrag til samfundet – og for at INGEN, heller ikke børn, må udsættes for vold. Det er forkasteligt, forfærdeligt og så meget i strid med danske normer, at jeg næsten for lyst til at græde. For børnene, for kvinderne, for samfundet.

MEN – jeg er ikke enig med dem, der vil gribe til at lukke moskeen og lukke munden på Imamerne. For selvom det naturligvis ville være ulovligt at begynde at stene utro mennesker i Danmark, og man utvivlsomt ville få en dom, hvis man gjorde det – ja så er det faktisk ikke ulovligt at have den holdning, at Sharia-lovgivning skal være en norm i et dansk samfund. Så længe man ikke overtræder den gældende lov (som er vedtaget i demokratisk fællesskab) Lige så vel som det ikke er ulovligt at mene, at den hvide race er overlegen, eller at jøder er ringere mennesker. Det forfærdeligt – i min optik fuldstændigt utilgiveligt – at have den slags holdninger. Men altså ikke ulovligt.

Hvis vi begynder at begrænse andres demokratiske rettigheder, fordi vi har etiske kvababbelser over andres holdninger – har demokratiet så ikke spillet fallit?

Jeg har, hos en del debattører, læst  at vi er ved at blive slået noget så grusomt på egen banehalvdel. At de, der ikke ønsker demokrati, ikke ønsker frihed og lighed netop bruger demokratiske frihedsrettigheder til af fremme deres mørke målsætninger om diktatur, religiøs styring, eller hvad de nu har i tankerne.  Og jeg er egentlig enig i, at de bruger vore egne “bedste våben” imod os.

Mange ønsker at finde effektive midler til at lukke munden på disse mørkemænd. Og en del slår ud med hænderne i afmagt og mener, at den eneste løsning er, at justere på vores demokratiske tilgang til samfundets styring.

Spørgsmålet er bare, om det ikke er i disse tilfælde, demokratiet skal stå sin prøve. At vi skal bekæmpe med argumenter, med satire, med oplysning med vores ret til at debattere og forsamle os. Vores ret til ikke at tro. For har vi andre muligheder? Trækker vi i virkeligheden ikke os selv og vores demokratiske tradition gennem sølet og helt ned på mørkemændenes niveau, hvis vi går på kompromis med de frihedsrettigheder vores demokratiske forfædre kæmpede for? Og som vi som nation er så stolte af?

Så – lad dem prædike og tale. Lad dem dyrke deres religion og deres middelalderlige menneskesyn – men lad os til gengæld imødegå dem, med alt det demokratiske skyts vi kan mønstre. Vi må være utrættelige og vi må kæmpe på god demokratisk vis for vores værdier. Men vi må IKKE lade dem knægte vores tro på demokratiet.

Det trængte jeg lige til at få sagt. Tak.

Fru Appel