Postkort fra Cape Town

Nu er vi nået cirka halvvejs igennem vores tur til Cape Town, jeg og hr. Appel. I skrivende stund sidder jeg med ret forbrændte skinneben (af en eller anden årsag har jeg husket solcreme på hele kroppen – UNDTAGET skinneben??) i en sofa på vores dejlige hotelværelse, imens hr. Appel som konferencedeltager har måttet iføre sig bukser og jakke for at diskutere alvorlige internationale advokat-emner – hvad det så end måtte være?

Nå – men turen herned er LANG. Til gengæld er der ingen tidsforskel overhovedet (på grund af dansk sommertid).

Mit første indtryk af Cape Town er, at det er en helt utroligt smuk by. Ihvertfald i turistområderne og på afstand i fugleperspektiv. Byen ligger draperet ned mod vandet med det smukke og usædvanlige “Table Mountain” i baggrunden. Et bjerg, vi har besøgt toppen af, men der var så tåget, at vi knap kunne se en hånd for os, desværre.

Midt i al sin charme og skønhed er Cape Town  en af verdens farligste byer at opholde sig i, og det ser man blandt andet på de enorme mængder private vagtværn, der sikrer turistområderne – på huse indhyldet i mure og elektriske hegn og/eller pigtråd – og som noget af det første, da vi kørte herind fra lufthavnen: Et skilt på motorvejen, hvor det var anført, at der var tale om et meget kriminelt område, hvorfor man ikke måtte stoppe bilen på den pågældende strækning.

Det er lidt sørgeligt hvordan noget så smukt kan være plaget af så stor ulighed og kriminalitet. Forskellen på rig og fattig er enorm, og næsten ufattelig for et menneske, der lever i et dansk velfærdssamfund.

Ellers er byen ikke så anderledes fra andre turistmagneter. Her er store hoteller, fantastiske udsigter, palmer og butikker fyldt med afrikansk brugskunst af mere eller mindre tvivlsom kvalitet. Den del af byen vi bor i – “The Waterfront” er et turistmekka. Meget velholdt med smukke bygninger, velholdte gader, shoppingcentre, restauranter og masser af venlige smil. Serviceniveauet og høfligheden er af en karakter, så den næsten bliver intimiderende.

Maden er et kapitel for sig. Ikke alene er den virkelig lækker. Den er også rørende billig.

I skal nok få en uddybende beskrivelse på et senere tidspunkt. Blandt andet glæder jeg mig til at fortælle mere om, hvordan det er at deltage i noget, der dybest set kan beskrives som “lejrskole for advokater” – noget af en oplevelse!! Men indtil da får I lige nogle billeder af herlighederne:

Udsigt over byen fra foden af Table Mountain. Her er så ufatteligt smukt.

min frokost ved poolen. Sydafrikansk fortolkning af en Club Sandwich med Sweet Potato Fries. Yum.

Udsigten fra vores balkon ind i mod det mest besøgte sted i Sydafrika – “V&A Waterfront”

Table Mountain er byens vartegn og våger over Cape Town. Da vi besøgte toppen var det lige som her, indhyldet i skyer – så den ellers spektakulære udsigt fik vi ikke så meget ud af.

Mågerne hygger sig i hotellets pool. Den er kold, så de har den ret meget for sig selv”

Med hilsener fra Cape Town!

Fru Appel