Jaloux?

Øj, hvor kan jeg nemt blive misundelig på andre. På deres fede stil, lækre rejser, smukke hår, flotte kroppe. Gode hjerner. Åhhh..så ville jeg ønske, det var mig, der var så cool, så heldig, eller havde så meget rygrad som genstanden for min misundelse. Nogle gange motiverer det mig til selv at give den gas – andre gange sender det mig  hen i sofaen med reality-TV og en bøtte Ben & Jerrys, hvor jeg ret ikke-konstruktivt kan sidde og meditere over mine manglende talenter og dyder. Et bedre menneske er jeg desværre ikke. Jeg er dog meget bevidst om, ikke at lade min misundelse gå ud over andre, ved at “tale dem ned” fordi jeg ikke kan arbejde med deres “fantastisk-hed”.

Når det kommer til jalousi i kærlighedsforhold, er jeg dog anderledes – fuldstændig firkantet og kategorisk: Det er bare uacceptabelt. Helt og aldeles. Fra mig og fra min kæreste (der som bekendt har været den samme i ret mange år).

I mine øjne er jalousi den allerstørste gift, man kan hælde i sit parforhold.

For jalousi er intet andet end en manglende tillid – til sig selv, og til sin partner. Og tillid er i mine øjne fundamentets fundament, når det kommer til kærlighedsforhold.

Hvis man går rundt og er jaloux, ja så er det jo i virkeligheden fordi man er bange for, at kæresten har tænkt sig at være utro. Det må jo ret logisk være fordi, man enten ikke selv synes man er værd at være tro, eller fordi man bare ikke har tillid til at partneren kan finde ud af det der med troskab – inden for de rammer man nu har i sit parforhold.

Forleden røg jeg (på et socialt medie) ind i en ilter diskussion med en – for mig i øvrigt ukendt mand – omkring jalousi. Essensen i diskussionen var, om det er ok at tjekke – eller forlange at få lov til at tjekke – kærestens mail, telefon osv., så man kan føle sig tryg i sit forhold. Hans holdning var, at hvis det kan lette jalousien, så er det ok. Fordi mange jo er blevet såret af utroskab. Jeg forstår det ikke. Man kan da ikke være bekendt at gøre sit eget problem til kærestens ansvar?

Min holdning er, at hvis hr. Appel en dag enten forlanger at få lov til at tjekke mine private ting (telefon, dagbog, mail osv.), eller giver udtryk for, at jeg skal aflægge rapport om min færden, så ryger han ud på røv og albuer. I mine øjne er det simpelthen et tillidsbrud på størrelse med utroskab.

Faktisk tror jeg, at det ville gøre mindre ondt, hvis han i fuldskab eller vildskab var “kommet til” at være lidt for kærlig overfor en anden kvinde. For i det øjeblik han viser mig, at han ikke har tillid til, at jeg kan finde ud af at overholde vores fælles aftale, og iøvrigt fortælle ham det, hvis jeg træder ved siden af , ja så er forholdet i mine øjne slut.  For hvis jeg ikke er værd at have tillid til – så er han ikke værdig til at være min kæreste.

Jeg kan – og vil – under ingen omstændigheder ikke leve med en mand, der ikke stoler på mig.

Jeg synes ikke, det er “lidt nuttet” at en mand/kvinde “elsker så højt” at de er jaloux. Jeg synes det er en destruktiv adfærd, der skal stoppes med det samme. De, der er jaloux, elsker ikke deres kæreste højere end andre – de er bare mere usikre på sig selv og på deres partner.

For mit vedkommende er der ingen pardon. Allerede da jeg , 19 år gammel, fik fejet fødderne væk af den ungdommelige udgave af hr. Appel, gjorde jeg det klart, at hvis jeg så meget som fornemmede at han var jaloux, så var jeg ude af døren, før han kunne nå at sige “undskyld”. Skulle han have problemer med jalousi, havde han værsgo at holde dem for sig selv og ikke belemre mig med sin manglende tillid til mig.

Heldigvis er hr. Appel (ligesom Fru Appel) så overbevist om egen lækkerhed og tiltrækningskraft, at han bare ikke tror på, at nogen ville være dum nok til at være ham utro! Ej spøg til side. Vi er begge bevidste om, at hvis vi er jaloux, så er det vores eget problem, IKKE den andens.

Og hvad gør man så, hvis man mærker disse uheldige og ret utilgivelige tegn på jalousi? Man arbejder med sig selv. Man lader det UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER gå ud over sin kæreste. Det er simpelthen for usselt.

Sandhed nr. 1

Hvis en kæreste har tænkt sig at være utro, kan man ikke forhindre det – heller ikke ved at føre kontrol (hemmeligt eller ej) med kærestens korrespondance, beskeder og færden.

Du bruger bare din tid på at være bekymret for OM der sker noget – istedet for at håndtere det, HVIS det sker. Og det er jo langt fra sikkert, at den kæreste som du elsker, og som elsker dig, har lyst til at sætte jeres parforhold på spil for lidt “Hanky-Panky”

ALLE har ret til et privatliv. Også efter mange års forhold. Hr. Appel ville få et shock, hvis han så alle mine udvekslinger af synspunkter med veninder osv., det er ikke lige kønt. Det er privat og det handler om mig, ikke om ham. Medmindre selvfølgelig han er en nar, og jeg har brug for at indvie andre i det. Men dybest set er det et voldsomt indgreb i nogens privatliv at tjekke deres personlige ting. Og utilgiveligt, hvis det sker i hemmelighed.

Sandhed nr. 2

Erkend, at din jalousi handler om DIG og ikke om ham/hende. Det er DIG, der skal fixe problemet, ikke din kæreste – og hvis du har en kæreste, der er rummelig nok til at hjælpe dig, så vær glad og taknemmelig, for det er kæresten under ingen omstændigheder forpligtet til. Personligt er jeg ikke sikker på, jeg ville være så stort et menneske.

Sandhed nr. 3

Fru Appels leveregel nr. 1: Fake it till you make it.

Mao: Selvom du føler en snert af jalousi, så “keep calm” og lad dig ikke mærke med det. Gem det væk, og mediter over sætningen “Jeg ER værd, at være tro”. Der er jo en grund til at kæresten har valgt dig, og forhåbentlig er det ikke fordi du bare er sådan en, man kan behandle rigtig dårligt. Og skulle det alligevel være derfor, så er han/hun jo ikke værd at samle på. Siger det bare.

Sandhed nr.  4

Ødelæg ikke dit liv med bekymringer om at utroskab KAN ske. Hvis du hele tiden fokuserer på, at kæresten måske kan finde på at være utro, så er det ikke umuligt, at du får ødelagt dit forhold, eller får skubbet kæresten i armene på en anden, der faktisk viser ham/hende tillid.

Mennesker har brug for at blive vist tillid – og det fleste betragter det som en gave, de tager meget alvorligt.

Sandhed nr. 5

Skulle idioten være dum nok til at være dig utro, så har du valget om at blive hos ham/hende og bygge tilliden op igen – og her gælder lidt andre regler end ovenfor. For hvis han/hun en gang har brudt tilliden mellem jer – så er det op til vedkommende at bygge den op igen (plus: Vedkommende skal VIRKELIG grilles – og vide hvor heldig han/hun er, at en fabelagtig person som du, er i stand til at tilgive)

Du kan også vælge at sparke vedkommende ud. Men så nytter det på den anden side ikke, at du lader en ex-kærestes utroskab gå ud over en ny kæreste. Det er jo ikke den nye kærestes skyld, at den gamle er en idiot – så det er ikke rimeligt at forlange at den nye kæreste skal tage særlige forholdsregler, fordi du er jaloux.

Det var vist bare det. Spørgsmål anyone?

PS: Som I ved er jeg på ingen måde parforholdsterapeut (selvom det jo ikke er en beskyttet titel) bare en almindelig kvinde, der interesserer sig for parforhold og mennesker.

Fru Appel

Følg mig på Facebook og Bloglovin