Update: Plastic-Fantastic

SKO!!

Imens jeg stadig har en anelse ondt af mig selv efter operationen – så er der da også ret store lyspunkter, selvom jeg er øm, føler mig forslået og er ved at blive hysterisk ved tanken om at være iført kompressionsbukser i de næste 5 uger og 2 dage.

Lyspunktet ser sådan her ud:

IR3

Det nyeste skud på stammen i min efterhånden ret omfattende Irregular Choice samling. Skoen hedder noget så poetisk som “Heart & Sole” og jeg faldt PLADASK for dem, første gang jeg så dem, på hjemmesiden. Altså virkelig som i “mit-liv-er-ikke-komplet-før-de-sko-er-flyttet-hjem-til-mig”

Jeg er supervild med den lidt retro-agtige fornemmelse skoene udstråler i deres bløde velour-design med broderede blomster. Som de fleste andre af mine Irregular Choice sko bliver de helt sikkert en arbejds-favorit. Dels er de superlækre at gå i – dels er de gode til at peppe alle mine mange sorte kjoler lidt op med et fornøjeligt farvepift.

Jeg må dog vente med at iføre mig herlighederne, da mine fødder stadig er fuldstændig hævede. Heldigvis har jeg andre sko fra samme mærke, der er så udtrådte af intenst brug, at jeg lige nøjagtig kan få presset min kæmpefod ned i dem.

IRcollage

Der er iøvrigt stadig udsalg inde på siden i denne uge – og der er nogle virkelig gode tilbud – hvis du skulle have lyst til at prøve kræfter med dette lidt “quirky” britiske mærke. Denne model hører til blandt de absolut mest afdæmpede, så hvis man elsker sjov og ballade og ekstraordinære sko, så er siden absolut et besøg værd.

Det er min erfaring, at størrelserne svarer meget godt til standardstørrelser. Jeg er næsten altid en str. 37  og er det også i Irregular Choice.

God fornøjelse.

PS: Som sædvanlig er jeg ikke sponsoreret men har betalt mine sko med husholdningspengene og lidt god gammeldags afpresning af hr. Appel.

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Facebook og Bloglovin’

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update: Plastic-Fantastic