Så gammel er jeg

YAY..Slutudsaaaaalg!

Kender I det?

Når et yndlingssite (i dette tilfælde Collectif) holder slutudsalg med VIRKELIG lave priser….sådan et faldt jeg over igår. Og efter en kort samtale med hr. Appel (jeg skal ikke gå dybere i hvad det kom til at koste mig af afsavn og naturalieydelser) fik jeg smidt en ordre afsted, imens hr. Appel og mellembarnet stod fuldt påklædte og ventede på, at jeg skulle med ud at gå aftentur ved sommerhuset. Men man må smede, imens jernet er varmt, og alt det der. Min ordre så sådan ud:

ordrecollage

Og for alle disse 10 herligheder betalte jeg kun 132 GBP incl. porto – eller min Paypal konto afslører, at det danske beløb er 1.192 kr. Og det inkluderer så både en kjole, et par sko, et par jeans og en cardigan plus det løse. Jeg har valgt ikke at linke til enkeltdelene, da der som sagt er tale om udsalg og rester, så hvem ved, hvad der er tilbage. Men hop selv derind og kig efter.

Som I ved, er jeg helt vild med retro-mode og pinup stil. Dette britiske site – Collectif – har netop specialiseret sig i denne type mode. Deres tøj er i forvejen ikke så dyrt – og de er GODE til at holde udsalg og sætte ned. Kvaliteten er god – omend ikke helt så overvældende lækker som hos den amerikanske konkurrent Pinupgirlclothing (som er mit uden-sammenligning-go-to-site) – til gengæld jo altså væsentlig billigere, og så skal man ikke medregne told/moms osv., da det jo (endnu) er en del af EU.

Hvis det også regner hos dig – så smut ind forbi Collectif og start eller udvid din egen samling af nostalgisk retromode. Det gør bare hverdagen lidt festligere og feminin.

Til almindelig info: Dette indslag er IKKE sponsoreret – jeg betaler selv af mine sammensparede husholdningspenge, og får ingen rabatter udover dem, som alle andre får (men det er så også ret meget i dette tilfælde). Du kan derfor være helt sikker på, at min skamros eller det modsatte, er et udtryk for min ærlige mening!

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Facebook og Bloglovin

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så gammel er jeg