Dag 5: Sund Takeaway

Dennis Ravn – Min Ridder!

slutshaming

Kender I det?

Man sidder der i sin bil så tidligt om morgenen, at man faktisk ikke er sådan helt mentalt indstillet på at tænke noget som helst.

I baggrunden kører et morgenprogram om alt og ingenting – og man har egentlig stillet ind på det, fordi man virkelig, VIRKELIG håber, at de vil spille noget med Enrique Iglesias. Og det er faktisk ret dumt – for det gør de jo aldrig.

Nåmen sådan tøffede jeg afsted i min lille bil, imens den tidlige morgentrafik gled forbi, og en ligegyldig popsang kører i baggrunden og glider over i den sædvanlige morgensnak fra de friske værter.

Denne morgen lykkes det mig af en eller anden grund at tune ind på, hvad der rent faktisk bliver sagt – jeg må være friskere end normalt. For pludselig hører jeg Go’ Novas morgenvært, Dennis Ravn, kaste sig ud i et virkelig iltert forsvar af kvinder. På den fede måde. Altså ligesom en ridder på en hvid hest, men bare på en virkelig opdateret og moderne facon.

Emnet er sagen fra Nordjylland (og nu må I tilgive mig, at jeg ikke citerer ordret og har styr på alle facts – men det var altså meget tidligt. Klokken var ikke engang 7!!) – hvor en pige i forbindelse debatten om hævnporno, har gjort sig bemærket fordi hun fortæller, at hun elsker den opmærksomhed hun får, når hun lægger lidt halvfrække billeder op af sig selv, på de sociale medier. Det kan man så mene om, hvad man vil – vi har jo alle vores “ting” Lad os dog blot slå fast, at der er KÆMPE forskel på, om man selv lægger ting op på nettet af egen fri vilje – eller om man bliver udsat for det, imod sin vilje.

slutshaming

Nå – men hendes dropbox er blevet hacket efter hun har været i medierne, og nu cirkulerer der en masse private ting – heriblandt nogle intime videoer af hende og en ekskæreste. Videoer som hun aldrig har delt – men som bare har ligget i den der dropbox, helt privat – sammen med en masse billeder. Og nu er debatten jo så – er hun selv ude om det, når hun så skamløst udstiller sig selv på nettet?

Ok – men det bliver der så snakket lidt om. Og her er det så, at Dennis Ravn som en ustyrligt moderne gentlemen kommer os kvinder til undsætning. For udover, at han selvfølgelig er fuldstændig forarget over den skete forbrydelse (som sådan en hacking jo er), så falder snakken på, om denne kvinde selv er skyld i nogle af alle de ækle kommentarer, visse mænd skriver til hende, når hun lægger sine egne billeder op på de sociale medier. Dels stiger hans stemme (som jeg må indrømme, jeg er meget stor fan af) et par oktaver, imens han tordner imod de, der lægger de usle kommentarer op. Men hvad vigtigere er, så pointerer han højt og larmende, at det aldrig, aldrig, ALDRIG kan være den unge kvindes “egen skyld” at hun bliver udsat for den slags. Det vil ALTID være den, der smider kommentaren, der har ansvaret. At sige andet vil være i samme boldgade som at sige, at man selv er lidt ude om at blive befamlet, hvis man er udfordrende klædt.

Hurra for Dennis Ravn, der forstår at være en gentleman på en hverken nedladende eller respektløs måde – men blot stiller sig på kvindernes side og “forsvarer vores ære” altså – pålægger skyld, der hvor den hører hjemme. Hos spaderne. Og ikke hos kvinden. Og så er jeg i øvrigt ligeglad med, om nogen vil mene, at det bare er mansplaining eller hvad man nu kan finde på. Ridderlighed er altid velkomment hos mig – uanset hvor gammeldags, det måtte virke. Jeg vil gerne have nogen – også en mand – i mit feministiske ringhjørne.

Det skræmmer mig så til gengæld lidt, at den 20-årige praktikant på programmet – oven i købet en kvinde – holder fast i, at man faktisk godt selv kan være lidt ude om grimme kommentarer, hvis man lægger afslørende billeder op af sig selv.

Jeg håber ikke det er udtryk for en generel holdning hos moderne ungdom. At ansvaret skal lægges på offeret (hvis hun altså er kvinde, that is). Og måske kan Dennis lige få hende omvendt, så hun kan vende blikket mod en verden, hvor kvinder ikke skal acceptere alt muligt crap – blot fordi de er – nå ja -kvinder

Flere af din slags, Dennis Ravn. Du har hermed scoret point i Fru Appels lille sorte bog!

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Facebook og Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 5: Sund Takeaway