Jeg blev vred - 3

Dag 5: Sund Takeaway

Dag 5 på Sund Takeaway is in the bag – og her er dagens anmeldelse.

Jeg har været lidt forvirret idag, og har derfor kun fået taget billeder af de vigtigste måltider – frokost og aftensmad.

mad5Dagens menu var således:

Morgenmad (intet billede): Bolle med ost og agurk. Meget god grovbolle – overraskende nok, selvom den lå i køleskabet og var pakket i plastikemballagen. Det , der overraskede mig mest var, at de 3 skiver agurk virkede helt friske. Det er jo trods alt et kvalitetsstempel – hvis jeg selv skærer agurk og smider det i køleskabet, bliver det jo tørt på nul-komma-fem – så emballageløsningen her må være supergod.

Frokost (billede til højre): Falafel m. linserødbedesalat. Til trods for et lidt alternativt udseende var linse/rødbedesalaten god og mættende. Smagte dejligt. Jeg varmede falafellerne på panden, hvilket var en god ide. Så en god og dejligt mættende frokost med lidt fra alle dele af smagsspektret – syrligt, krydret, fyldigt. Men altså ikke lige noget, der ville vinde en skønhedskonkurrence for mad.

Snack (intet billede): Byttede dagens frugt ud med en clementin. Som jeg stadig elsker

Aftensmad: Couscous med grillede grøntsager. Intet kød. Var lidt betænkelig – igen ikke just smuk mad – men her blev jeg rigtig overrasket. Smagen var virkelig lækker. Men der var RIGTIG meget mad, og jeg måtte give op på halvvejen. Men dejligt og fyldigt – og en skøn let mad. Så ros til Sund Takeaway for det.

Aftensnack (intet billede): Nøddemix med blandede nødder og rosiner. Det er jo altid godt.

Dagens bemærkning. Jeg var meget betænkelig ved den lidt – alternative – mad der blev serveret idag. Men blev positivt overrasket. Selvom det IGEN var kødløs dag. Det ender jo med, at jeg bliver vegetar! For det smagte jo dejligt og mættede virkelig godt.

Heldigvis var der ikke noget, der var marineret i for meget eddike – og jeg fik udvidet min madhorisont.

Resten af ugens mad ser også lidt spøjs ud, men nu er jeg så knap så bekymret for, om jeg skal sulte.

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg blev vred - 3