Jeg blev vred – 3

Dette er 3. og sidste del af min lille føljeton om Mette og hendes blog getfitinspiration.dk. Som skrevet i 1 .0g 2. del er jeg stor fan af Mettes blog – fordi jeg virkelig kan relatere til hendes ærlige og realistiske tilgang til emnerne vægttab, sundhed, kost og krop.

Hun blev i forbindelse med et indlæg om bikinikroppen udsat for nogle usædvanligt lede kommentarer for nogle følgere. Kommentarer der af en eller anden grund rørte mig dybt og gjorde mig rigtig alvorligt vred. Og ked af det. På mit køns vegne.

Mette har været så sød at svare på nogle spørgsmål – og her kan du læse lidt mere om hendes tanker – ordet er Mettes: 

Hvordan fastholder du motivationen til at blive ved med at blogge om sundhed, vægttab og træning?

Hmm, ja det os en svær ting for jeg vil egentlig gerne være mere end det også. Men jeg tror jeg bliver ved fordi jeg ved jeg også hjælper andre end mig selv, og det er fandeme en stor ting. Hvad jeg fik af søde kommentar og mails om hvordan jeg inspirerede og hjalp gjorde alverden! Så jeg fastholder det egentlig bare ved at være mig selv og den jeg er, tror jeg 🙂 Det betyder at jeg blogger af lyst og ikke fordi der skal ligge et indlæg hver dag. Det er vigtigt for mig det er ægte og at folk som læser med på bloggen kan mærke min ærlighed. Jeg går meget op i at hvis mine følgere skulle møde mig på gaden, skal de være hende de også følger på de sociale medier. Jeg gider ikke udgive mig for noget jeg ikke er – jeg vil være mig 🙂

Men motivationen er der jo også, fordi jeg stadig kæmper med vægttab og det giver mig blod på tanden at skrive om op og nedture, så jeg og andre kan se man slet ikke er alene 🙂

Hvad er dit bedste råd til kvinder, der har det dårligt med deres krop?

Åh det er en svær størrelse, fordi jeg kæmper jo selv så meget med det hverdag og det går laaaaangsomt.

Men jeg mener oprigtigt at alle er skønne præcis som de er, tynde eller tykke, høje eller lave. Alle har nogle skønne egenskaber som gør dig til dig. Så har du en dag du kigger negativt på dig selv og dit udseende, så prøver jeg på at fokusere på de ting jeg ved jeg er god til. Det sgu ikke altid det hjælper, men det stadig små skridt på vejen.

F.eks. så fortæller jeg mig selv at jeg er fantastisk fordi jeg er omsorgsfuld, eller jeg ikke giver op med mit vægttab på trods af så meget modstand. Det handler om at starte med de små skridt, du kommer ikke bare til at have den vildeste selvtilld efter 1 dag, det tager lang tid! Men jeg kæmper selv 🙂

Mit mål er at blive en powerwoman, som bare stråler og kører derud af om jeg vejer 40 eller 200 kg – og jeg skal nok komme derti!

Har du nogle tanker, du gerne vil dele med mine læsere om kropsaccept og vægttab?

Mange siger jeg er modig og sej fordi jeg deler billeder, men jeg tror sgu bare jeg hoppede i det. Der er ikke nogle der skal fortælle mig at jeg ikke må dit eller dat fordi jeg har ekstra kilo på kroppen – no fucking way! Så hvis jeg har lyst til at bade i en bikini så gør jeg det, har jeg lyst til at bade i en burkini gør jeg det.

Så det jeg gerne vil sige er bare, at du styrer dit liv og din krop! Og det meste negative er i dit hoved. Lad være med at bekymre dig om hvad du tror andre MÅSKE tænker om dig, for du kommer aldrig til at vide det. (medmindre du selvfølgelig er tankelæser) Så hvorfor bruge tid af det korte liv på at bekymre dig om hvad folk måske tænker om det, i stedet kan du nyde nuet med dig selv, kæreste, familie eller venner.

Du er skøn lige som du er – og fortæller nogen dig noget helt andet, så er du allerede 100000 x bedre end dem!

_________________________

I slipper så heller ikke for en afsluttende kommentar fra undertegnede selv kære læsere:

Hvorfor er det lige, vi kvinder er så hårde ved hinanden? Hvorfor kan vi ikke agere støtter, i stedet for at forsøge at holde hinanden nede?

Vægttab er kompliceret. Da jeg altid er fuldstændig åben om mine mange slankeprojekter, bliver jeg ofte mødt af (velmente) kommentarer som “det handler bare om at lukke munden og lette røven” eller “i virkeligheden handler det om at indtage færre kalorier, end man forbrænder”. Til det kan jeg kun sige: “No shit, Sherlock!!??!”

Selvfølgelig er begge udsagn korrekte – MEN; stort MEN: Vægttab foregår i hovedet. De fleste af os, der kæmper med vægten, har flere hyldemeter af bøger om vægttab, sundhed, træning og lignende, vi kender alle de rigtige blogs og sites. De fleste af os, er overmåde kvalificerede når det kommer til kost og træning. Det er altså ikke VIDEN vi mangler. Men der er sgu en grund til, at vi stadig kan fremvise en kurve her og dér. Det er fordi (jeg gentager lige): VÆGTTAB FOREGÅR I HOVEDET!

Når hertil kommer, at kun 5%(!!!) formår at holde et større vægttab – og at det er vanskeligere at holde sin nye slanke vægt end det er for alkoholikere og stofmisbrugere at holde sig fra deres “stof” – så tror jeg lige vi har belyst hvilken udfordring man står over for.

Vi må alle finde vores individuelle vej til vægttab og sundhed – for der er lige så mange forskellige veje, som der er mennesker.  Og det er svært. Møgsvært. Man vil så gerne finde den metode der virker, at man fuldstændig glemmer sig selv i skoven af kost-og træningsprogrammer.

Og det er SUPER vigtigt, at nogen tør adressere hvordan vi omtaler og behandler vores krop. Også selvom BMI’en måske ikke ligefrem passer til en supermodel. For jeg siger det lige igen: VÆGTTAB FOREGÅR I HOVEDET.

Med andre ord: Hvis vi gerne vil gøre noget ved vores fysiske (og mentale) sundhed – eller bare tabe et par kg – så skal hovedet være i overskud. Hvis man er ked af det, har dårlig selvtillid eller bare er i mentalt underskud, så bliver det først rigtig svært. Og så hjælper det heller ikke specielt meget, at andre føler sig kaldet til at påpege, at man er “en fiasko” eller nidkært (og ofte uopfordret) kommenterer på alle de fejl, man begår – og (igen uopfordret) tilbyder gode råd til, hvordan man skal leve (“var det ikke nemmere bare at leve sundt og dyrke motion, så man ikke behøver at tabe sig hele tiden?”)

Og hvorfor skulle det i øvrigt ikke være tilladt at holde af sin krop, vise den i bikini og hotpants og i det hele taget bare være glad for sig selv, selvom man måske ikke lever op til traditionelle (snævre) opfattelser af kropsidealer?

Min påstand er, at jo mere vi mobber vores egen krop, ved at nedgøre den, shame den og være hårde ved os selv, jo sværere bliver det at opnå den sundhed – og måske det vægttab, vi ønsker. Hvis vi derimod behandler kroppen som en ven, tænker pæne tanker om den, forkæler den – eller som det mindste bare forsøger at gøre den til vores allierede – jo mere får vi lyst til at gøre gode ting for den.

Kroppen skal ikke behandles som en kriminel, der skal tæskes igennem rabiate kostændringer og hård træning, for at knægtes og tvinges. Det ender med oprør (sofa og chokolade i giftige mængder for mit vedkommende. Og lakridspiber)

Så; et vægttab bør, i min optik, starte med kærlighed til kroppen. Det skal være lystbetonet – for vi mennesker er mest effektive, når vi er drevet af lyst. Derfor er body-positivity-bevægelsen så vigtig. Det handler ikke om at hylde usunde idealer. Det handler om at elske sig selv, så man kan finde lysten til at være sund og leve sit liv som man ønsker. Uanset vægtklasse i øvrigt.

Og bare så alle ved det: jeg taler udelukkende ud fra egne erfaringer (33 år siden jeg røg på min første kur, tak mor) og de mange, mange bøger, artikler, blogs osv. jeg har læst i håb om at blive klogere (og tyndere).

Så, søde piger: Når det kommer til kroppe, vægttab osv. skulle vi så ikke prøve at være konstruktive, og støtte op om hinanden. Og hvis du bliver irriteret på en blogger, en veninde, en mor eller andre, der ikke taber sig, selvom de altid er på slankekur – så giv dem ros for ikke at give op, for at kæmpe en ulige kamp. Støt dem. Hep på dem. Spørg, hvordan du kan hjælpe. Eller hold din mund.

INGEN får noget godt ud af, at du spreder din giftige galde ud over en person, der kæmper med vægten og rent faktisk forsøger at gøre noget ved det.

Jeg bliver sådan helt hippie-agtig når jeg tænker på al den kærlighed vi kunne sprede, hvis vi bare fik hovedet ud af egen r.. og behandlede hinanden med respekt og forståelse.

Det var sådan set bare det, jeg ville sige.

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Facebook og Bloglovin‘