Yum sund takeaway

Som jeg jo har skrevet om, kastede jeg mig ud i noget juice-detox, i forbindelse med, jeg købte “sommertilbuddet” fra Sundtakeaway.dk. Som jeg også skrev, har jeg aldrig rigtig haft fidus til det der detox – og det viste sig da også, at det var noget af en prøvelse. Jeg fik det virkelig dårligt. Frøs som om jeg havde feber, hovedpine af en anden verden – og så var jeg simpelthen så træt og kranky, at jeg udgjorde en decideret fare for mine omgivelser. Jeg skal ikke kunne sige, om juice-detoxen var medvirkende til, at hr. Appel flygtede til “Made in Denmark” og efterlod mine stakkels forældre til at håndtere dragen.

Jeg blev nødt til at supplere med rigtig mad, for overhovedet at holde mig på fødderne – og uanset hvad nogle måtte mene om, at det er kroppen, der “afgifter” så mener jeg bare, man får for meget frugtsukker, der tæsker igennem systemet – og for lidt næring til at fungere. Det underlige er, at jeg slet ikke reagerede på samme måde, da jeg i sin tid prøvede C9. Der var jeg godt nok sulten – men fik slet ikke den halvskræmmende og voldsomme reaktion, jeg oplevede i denne omgang.

Nå – jeg formoder at jeg ikke har taget seriøs varig skade af lidt juice – og nu er vi så kommet til dét jeg egentlig glædede mig til, da jeg købte sommerpakken: Mad til 4 uger. Opmålt, kalorieoptalt og fuldstændig færdiglavet, så det enten bare skal varmes, eller kan spises direkte fra emballagen. Der er endda mellemmåltider med.

Maden blev leveret lørdag formiddag i en fin, fin flamingokasse – og søndag morgen var jeg klar til at starte. En af de ting, jeg virkelig har glædet mig til, er at jeg nu får så meget forskellig mad. Når jeg er på kur har jeg ellers en tendens til at holde mig til det samme. Dels fordi jeg er doven og ikke gider finde på nye, spændende slankeretter – dels fordi jeg så ikke behøver at beskæftige mig med mad. Men når man får alle disse fine færdigretter – ja så er alle beslutninger jo truffet for mig. Nederen er jo så selvfølgelig, at resten af familien stadig skal spise – og eftersom der er 1 person (undertegnede) i denne husholdning, der kan lave mad – ja så er det jo stadig op til mig, at få frikadeller på bordet. Jeg har dog børnene i lære – så måske er der bedring på vej?

Men altså. Sammen med flamingo-kassen får man en seddel, hvoraf fremgår, hvordan måltiderne er tænkt fordelt. jeg formoder, man gerne må bytte rundt – men for nemhedens skyld, vælger jeg at holde mig til planen. Der er vel også en tanke bag den, forestiller jeg mig.

Søndag morgen stod menuen således på: Ristet rugbrød med hytteost. Og eftersom jeg er meget glad for begge dele, så var glæden stor. 

Og det smagte virkelig godt. Selvom rugbrødet har ligget i emballagen i køleskabet, smagte det godt. Tror det er ristet i et eller andet fedtstof. Det smagte overraskende godt med de små croutoner drysset over hytteosten. Selvom jeg var betænkelig ved portionsstørrelsen (det så altså ikke ud af meget) – så mættede det rigtig godt, og jeg lod faktisk lidt af brødet stå. Det er i øvrigt ikke en combo jeg selv havde kunnet udtænke – men det er bestemt ikke sidste gang jeg har smagt den.

Der gik faktisk ret lang tid, før jeg var sulten igen. Og istedet for at snuppe et af de to mellemmåltider, endte jeg med, at spise frokost ved 13-14 tiden.

Dagens frokost var: “Grøn Bulgursalat”. Selvom det så lidt “smattet” ud i emballagen (billedet øverst til højre), så blev det straks mere appetitligt af at blive hældt i en pæn skål. Igen blev jeg mæt. Jeg er ikke den store salatspiser – men ærter og bulgur gjorde, at det ikke virkede så “salat-agtigt”, og så er feta jo en af mine favoritter. Så thumbs up til frokosten – omend jeg nok ikke selv gad snitte, koge osv. for at fremstille den. Men når andre gider gøre det for mig, så kan jeg sagtens spise det.

Hen på eftermiddagen blev jeg lidt småsulten. Så nu skulle mellemmåltidet afprøves. Sund Takeaway kunne jo ikke vide, at jeg ikke spiser pærer, så sådan en var der i pakken. Heldigvis har jeg lige købt et par net af nogle helt fantastiske clementiner i Føtex, så jeg byttede simpelthen frugten ud. Så kan unger eller Hr. Appel få glæde af den fine pære.

UHMMMM…jeg har ikke ord for, hvor glad jeg blev, da jeg så, at min yndlings-yndlingsfrugt igen er i sæson. Og den var LÆKKER.

Og så er jeg iøvrigt rigtig godt tilpas med, at der er tale om almindelig, afbalanceret kost, uden så megen hokuspokus i form af carb-forskrækkelse og frugt-angst. Jeg er blevet for gammel til at være mad-religiøs. Siger det bare. Livet nydes bedst, når det er varieret og uden for mange mærkelige forbud.

Imens resten af familien nød rester fra lørdagens fabelagtige middag (frembragt af min far, der er brilliant i et køkken), så måtte jeg – lidt modvilligt, må jeg indrømme – smutte i kælderen og opvarme mit mikro-måltid. Vores mikro-ovn er nemlig forvist til undergrunden, efter jeg og mellembarnet har set for mange afsnit af “Kitchen Nightmares” med Gordon Ramsey. Vi tør simpelthen ikke have den stående frit fremme, hvis nu manden skulle finde på at komme på uventet inspektion.

Aftenmenuen stod på: “Kylling i appelsinsauce med blomkålsris og sesamvendte karotter”

Og det smagte altså også rigtig godt. Ikke så godt som resterne af min fars lørdags-middag – men godt nok til, at jeg ikke følte mig snydt. Blomkålsrisene var gode, uden at være smattede (det synes jeg ofte kan være et problem med blomkålsris) Og gulerødderne var vældigt lækre. Saucen var cremet og god, og blandet godt sammen med blomkålsrisene, ja så blev det faktisk ret lækkert.

Portionen var meget stor, og jeg kunne simpelthen ikke spise det hele. Nu er der gået en halvanden times tid – og jeg er stadig mæt.

Dagens sidste indspark fra Sund Takeaway, er denne hyggelige ting:

Ja – det er dæleme rigtigt. Et stykke kage. Livet er en fest.

Jeg har endnu ikke spist den, men regner med at nedsvælge den sammen med en god kop te lidt senere på aftenen.

Som I sikkert har regnet ud, har min første dag på konceptet “Sund Takeaway” slankemad været et hit. Jeg kan slet ikke forstå, at det kan lade sig gøre, at presse så meget mad ind i 1200-1300 kalorier. Men jeg er fan, når jeg bliver nødt til at levne, og slet ikke har været sulten i løbet af dagen!

Nu skal jeg så bare finde ud af, om der er tale om en hurtig betagelse, der aftager, efterhånden som hverdagen sætter ind, eller om der er tale om en mere langvarig forelskelse.

Jeg ved, der er mange derude, der har set og overvejet at afprøve det her koncept, og hvis I har spørgsmål, så siger I bare til. Ellers kan I følge mine 4 uger her på bloggen.

PS: Jeg er ikke sponsoreret af andre end hr. Appel. Og det endda efter løftede øjenbryn og et “er det virkelig nødvendigt”

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Facebook og Bloglovin