Sådan bliver man feminist…

I fred og ro sad jeg og tjekkede Facebook, for lige at få en føling med, om vi diskuterer sexistiske kagedommere, indvandrerkriminalitet eller danskhed idag.

Jeg faldt over en FB-vens opslag. Han hedder Nima Zamani – jeg kender ham ikke i IRL, men har “friended” ham fordi han gør sig i nogle sjove, vedkommende og ofte ret provokerende udtalelser, som jeg finder forfriskende og egnet til at ruske lidt op i min forstokkethed. Han er en offentlig person – bl.a. radiovært på 24/7, og så læser han vist jura. Sidstnævnte oplysning kan jo kun tjene ham til ære!

Opslaget var en sarkastisk kommentar til en artikel om Julie Zangenberg – i BT, hvor hun bl.a. udtaler at hun forventer, at manden betaler på den første date, at han ved noget om vin og er opmærksom på hende. Ok så. Det er så den virkelighed hun ønsker sig. Og det er ikke så meget Nimas kommentar, jeg nu er ved at brække mig over. Han perspektiverer lidt:

“I så fald skal en kvinde sprede benene. Hun skal vide noget om madlavning. Og hun skal opvarte sin mand ved at tage opvasken og holde sin kæft.”

Kommentaren er utvivlsomt ment som en henvisning til, at Julies ønsker til en mand er præget af et gammeldags og stereotypt syn på køn – og så må hun forvente at mænd også udviser et stereotypt kvindesyn. Fair nok. Noget forventningsafstemning kunne være en god ide. Men egentlig tænker jeg, at det jo er krav Nima med rette ville kunne stille – og måske ville der være en kvinde, der ville vælge at indgå i den relation, fordi lige netop at sprede ben og lave mad var hendes vildeste drømme for en fælles fremtid.

Og det skulle hun jo have lov til at mene, selvom vi ikke forstår hende? Så på den måde bekræftes man jo bare i, at det er ok at stille krav, der er ukonventionelle – hvis man bare ikke tvinger kønsstereotyper ned over hovedet på nogen. Det ville selvsagt være anderledes, hvis Nima havde ønsket at undertvinge en kvinde imod hendes vilje. Eller Julie Zangenberg havde ønsket at undertvinge en mand imod hans vilje.

Og det er så fint nok. Men så kommer kommentarsporet, der er ved at flyde over af dels personangreb på den unge dame, dels en masse kommentarer om at kvinder vil have i pose og sæk, og der er meget i vejen. LANGT kommentarspor – se det hele her (jeg blander mig også selv!)

Der er så to ting, der irriterer mig grænseløst i den efterfølgende debattråd.

For det første: Vi har sgu da alle sammen lov til at have krav, håb, ønsker og drømme i forhold til en fremtidig partner. Hvad skulle der nogensinde være galt med det? Vi har også lov til at have urealistiske forventninger – det kan være man bliver skuffet, men drømme, principper og holdninger er dæleme vores egne – og hvis fremtidige bejlere ikke kan lide lugten i bageriet, så kan de jo bare lade være med at besøge det. Det er jo ikke sådan at den gode Julie tvinger nogen til at date hende og hendes “vanvittige” krav. Og hvis kravene er for grove, ja så får hun jo nok bare ingen dates, og må vel så vurdere om hun er villig til at give køb på sine principper, til gengæld for at blive mere “datable”. Min vurdering vil umiddelbart være, at hun nok skal klare sig.

Men det er kommentarsporet nu ret ligeglad med: Hun kaldes alt fra grim til tyk og uintelligent. Der er helt utroligt mange forargede kommentarer, der kører på, at hun faktisk hverken er klog eller køn nok til at stille den slags krav til mænd. Med andre ord shames hun på krop og intelligens. Og underforstået, hvis hun forventer at der betales for en date, så må hun også forvente selv at “levere” varen. Jeg får kvalme af al den maskuline selvgodhed og “typisk kvinder, der kun vil have ligestilling, når det er til deres fordel”. Seriøst?

Nå – men ikke nok med det. Så skal kommentarsporet også en tur omkring det her med kønsroller. Altså alle de, der mener at nu bliver ligestillingen skruet tilbage, fordi en ung skuespiller i en artikel udtaler at hun gerne vil have, at manden betaler regningen. Det er så ikke dem, der slynger om sig med skældsord og beskyldninger. Det er dem, der angriber alle os, der har valgt et liv med gammeldags kønsroller. Ok. Vi tager den igen:

Nej. Vi er mange kvinder og mænd, der vælger at indgå i et forhold, hvor kønsrollerne kan virke gammeldags, set udefra. Her taler jeg fx om mit job som “kvinden bag manden”. Lad os slå fast, at sådan et forhold ikke nødvendigvis betyder, at hr. Appel er en hustyran der undertvinger mig. De fleste der kender mig IRL ville nok sætte ret kraftige spørgmålstegn ved min ærlighed, hvis jeg påstod det.

Det betyder at: NEJ – Jeg er ikke imod ligestilling. NEJ – jeg mener ikke at min livsstil er for alle. NEJ – jeg mener ikke at karrierekvinder er dårlige mødre. Jeg støtter ALLE kvinder, der vælger frit. Uanset hvad de vælger, hvem de vælger og hvordan de vælger at leve deres liv.

Bare fordi mit liv virker gammeldags, betyder det altså ikke, at jeg er en reaktionær kone, der prøver at hive mit køn ned i det mandschauvinistiske søle. Jeg er glad for mit liv, som jeg har indrettet lige nøjagtig som jeg ønsker det skal være. Jeg er færdig med at leve på den måde som andre mener er den rigtige. Færdig med at indrette mit liv på andres præmisser. Punktum. Det er frihed. Ægte frihed. Man bliver sgu ikke lykkelig af at forsøge at leve op til andres forventninger. Og ingen takker en for at være noget man ikke er.  Så verden må leve med, at jeg er en “undertrykt” hausfrau, der elsker galante mænd, lever af min ægtefælles indkomst, bager uforholdsmæssigt mange kager, har plastikbryster og falske vipper og i det hele taget er lidt af en karikatur på en forstadsfrue. For det rager ikke andre, hvordan jeg indretter min tilværelse. Så længe jeg ikke forsøger at trække mit liv ned over hovedet på andre.

Mener jeg, vi er helt færdige med det der ligestilling? Gu’ fanden gør jeg da ej. Det kommentarspor, jeg har linket til ovenfor, viser med alt ønskelig tydelighed, at mænd STADIG tror at vi kvinder er sat på denne guds grønne jord for at behage dem. Det er vi ikke. Vi er her for at vælge det liv vi ønsker – uanset om det involverer en kæreste, der tager regningen på første date eller ej. Lev med det. Det kommer ikke til at gå væk. Og vi gider sgu nok ikke date mænd, der kalder kvinder for “grimme, fede og uintelligente” bare fordi vi tillader os at stille krav og kæfte op.

Pyha, det lettede.

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Instagram, Facebook og Bloglovin’