Fruelivets genvordigheder

Mit liv vrimler med 1st world problems lige p.t. Der er en grund til min bekymrede mine:

For det første har jeg med vanlig klodsethed præsteret at flække ikke én men TO negle, og så måtte jeg jo have en akuttid hos min beauty-pusher Glennie fra Beautycompany. Meget praktisk fik jeg ferie-diva-neglene filet ret voldsomt ned, så længden nu er mere passende for en forstadsfrue, der lige om lidt skal bage 4 kg pebernødder OG pakke flere gaver ind, end hun kan overskue. Den gode nyhed er, at jeg nu kan ramme de rigtige bogstaver på min GPS i bilen, uden at skulle dreje mine fingre i en underlig vinkel. Den anden gode nyhed er, at hr. Appel på denne akutte baggrund var nødt til at deltage i forældresamtale med mellembarn – uden mig – det er jo vigtigt at prioritere.

For det andet lider jeg af alvorlige abstinenser efter hr. Appel, der efter 10 dage i HELT og ALDELES i min varetægt og iført små badebukser,  nu har gentoptaget sit travle advokatliv, og derfor ikke altid har tid til at kigge mig dybt i øjnene og forsikre mig om min fabelagtighed på alle tider af døgnet. Jeg mener; først rejste han til Spanien et par dage efter vi kom hjem fra ferie. Så blev han syg med mandeinfluenza, hvilket medfører mere arbejde end komplimenter til mig. Altså, jeg var jo egentlig syg, imens han var i Spanien – med en rigtig grum influenza – den stoppede dog på magisk vis, da hr. Appel – incl. mandeinfluenza – vendte hjem fra rejsen, og han i øvrigt skulle passes og plejes tilbage til acceptabel helbredsstatus. Det foregår primært ved, at alle måltider serveres i sengen, at der er slik nok i huset til at holde en børnehave i middel-tilstand af sukker-rush et par dage, OG at al kontrol over fjernbetjeninger overgives til hr. Appel uden kamp. Hr. Appel var dog så venlig at holde resten af familien nøje opdateret på alle aspekter af helbredsmæssige klager – på opfordring, men dog mest af egen drift.

Og nu skal han så afsted igen hen over weekenden. Tal om en kold tyrker. At være kvinden bag manden kan være ret så anstrengende ind i mellem. Navnlig når man ikke rigtig ser så meget til omtalte mand. Eller han er syg. Jeg kan i øvrigt godt blive lidt ærgerlig over, at den Brazilian Vax jeg har booket, faktisk kommer til at krydse ind over hr. Appels rejsedage. Er det så overhovedet smerten værd, kunne man spørge sig selv?

For det tredje er der gået lidt for lang tid siden min sidste frisørtid, og dermed hårfarvning. På den baggrund – og ikke mindst på baggrund af den ene centimenters udgroning der skæmmer sensuella-lokkerne, kan jeg konstatere at jeg er blevet….ja…gråhåret. Det gør ondt bare at SKRIVE det. Det ene øjeblik er man sprød og ung, iført mini-bikini i Mexico – fester som en 17-årig og danser natten væk i strippersko. Det næste øjeblik er man gråhåret, sidder i sofaen i plettede joggingbukser og spytter deprimeret i sin Pukka-te imens man mediterer over fortiden, fremtiden og hårpragten. Det er vel unødvendigt at sige, at der er bestilt en LANG tid hos frisøren i morgen (hos meget talentfulde Tine fra “Tines” i Ikast) så vi kan få gjort noget ved den grå udgroning og få Fru Appel tilbage hvor hun hører hjemme: Som sprød brunette-sensuella. UDEN antydning af gråt i hverken hår eller humør. Du godeste altså.

Så kære læsere; hvis I synes I ikke hører meget fra mig, så er det altså fordi flækkede negle, mandeinfluenza og grå hår optager al min tid og energi!

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Instagram og Facebook