Bodyshaming på Ministerielt Niveau

Åhhhh altså. Fru Appel er vred. Eller skuffet – eller faktisk både skuffet og vred.

Der er kommet en ny regering. Fred være med det – eftersom det stadig er “min” side af folketingssalen, der bestemmer – ja så tager jeg det med ophøjet ro, og glæder mig til at se, om et strøg ekstra liberalisme kan gøre en forskel i retning af det jeg mener, vi bør stræbe efter som samfund. Det er der mange, der er uenige i. Det er ok. Det er ikke dét mit indlæg i dag skal handle om.

Nå – Thyra Frank. Ældreminister og tidligere højt besunget leder af det lidt alternative plejehjem “Lotte”. En kvinde der fortæller om os livskvalitet, frihed og retten til en værdig alderdom. Argumenter, det er svært at argumentere imod.

Samtidig ny minister og ret uprøvet på den allerhøjeste politiske scene. Nogen vil mene, at den ærlige ligefremhed er fantastisk og nyskabende. Mindre spin – mere hjerte. Andre mener ikke hun har erfaring og hår på brystet nok til at bestride så højt et embede.

Fair nok. Det er heller ikke dét mit indlæg skal handle om.

Det skal derimod handle om, at der den-onde-lyne-mig er et stort udsnit af den danske befolkning, der skulle skamme sig noget så grusomt. Ejmen…seriøst hvad går der af jer? Hvordan er det lige, at Thyras alder og vægt er superrelevant, når hendes evner som minister skal diskuteres?

Hvordan er det, at debattører kan finde på at ytre ting som “hun kan ikke nå at sige sine sætninger færdige, fordi hun ikke har luft nok” eller i det hele taget beklage sig over at en “gammel og fed” dame skal have lov til at bestride et ministerembede.

Seriøst? Har I ikke bedre argumenter? Er det virkelig DET BEDSTE I kan komme op med? Hvem peger fingrene imod, når I går efter udseende og vægtniveau, når I kunne bruge jeres saglige, relevante argumenter. For selvfølgelig har I al mulig ret til at mene, at Thyra ikke er egnet som minister. Men skulle vi så ikke lige give det intellektuelle og saglige niveau et par (tusinde) nøk opad og bruge vores indsigt, vores viden og vores evne til at reflektere over komplekse sammenhænge.

Og lad mig så også lige slå fast, at vi altså har haft MASSER af gamle, fede mænd i politik igennem årene. Masser. Og det er faktisk helt ok. Selvom der sjovt nok aldrig rigtig er nogen, der har kommenteret på det. For ingens intellektuelle formåen eller evne til at håndtere administrationen af et ministerium, har NOGENSINDE været afhængigt af, hvordan et menneske ser ud, hvor mange cigaretter et menneske ryger og hvor meget et menneske vejer. Lige så lidt som intellektuel formåen og administrative evner  har at gøre med hudfarve eller køn. Det falder alene tilbage på det enkelte menneske. Med alt hvad det menneske indebærer af evner, fejl og mangler.

Hvem er det, der giver DIG ret til at udtale dig på den måde om et andet menneske? Et medmenneske. Og hvad er det hos DIG, der gør, du ikke evner konstruktiv kritik? Og fremfor alt, hvilken tankerække i dit hoved nåede nogensinde frem til, at noget så irrelevant som udseende og vægt bør bruges som våben i en politisk krig?

Nogle gange ville jeg ønske, at FB og andre sociale medier havde installeret et “bullshit filter” så jeg slap for at læse den slags ligegyldige, hadefulde kommentarer. For det håber jeg du ved, dig bag skærmen; det er ligegyldigt. Det bærer ingen vægt. Det betyder ingenting, når du spreder dit had. Det siger en masse om dig som menneske. Og det betyder, at dem, der betyder noget, aldrig nogensinde vil tage dig alvorligt. Er det virkelig hvad du ønsker dig?

Bodyshaming er had og ønske om kontrol. Det er angst for det man ikke kender og ikke forstår. Og frem for alt – så er det ondt. Lad være med det.

Kærlig hilsen

Fru Appel

________________________________________________________________________________________

 

Følg mig på Instagram og Facebook