New Hair Don’t Care

Hr. Appel har igennem længere tid – på mere eller mindre  (navnlig mindre) diplomatisk vis – udtrykt et stort ønske om, at jeg skifter min meget mørke hårfarve ud med noget i en mere brunlig nuance. Han mener dybest set, at jeg ser bleg og gammel ud med mit mørke hår. Den dejlige mand og hans svulmende komplimenter, altså! Man skulle jo egentlig tro, at vi efter 22 år sammen var kommet videre end det ydre…men det viser sig at hr. Appel stadig gerne vil have medindflydelse, og vel på en eller anden måde lever i det fromme håb, at jeg på et tidspunkt smider min skal og træder ud i verden som en ægte trofæ-hustru. Jeg ville personligt ikke holde vejret i forventning….men håbet er jo som bekendt lysegrønt.

Jeg er jo selv ret vild med det mørke hår. Det fungerer så fint med pinup-stilen og er lidt et statement-hår. Samtidig får den kompakte farve det til at se sundt ud og skjuler de værste hår-mangler på bedste vis. På den anden side er det jo også vigtigt, at hr. Appel finder behag i synet, når han betragter mig, for som han siger: Det sidste jeg ser inden jeg sover, og det første jeg ser om morgenen…. er dit hår. Ikke mine øjne. Ikke mit ansigt. Mit hår.

Altså grunden til, at han mest ser mit hår er jo, at vi gerne ligger i ske. Og eftersom jeg ikke bryder mig særligt om at være “bag-ske” er det som oftest hr. Appel der må tage den tjans. Det manglede sådan set også bare. Han er jo nærmest dobbelt så høj som mig, så det giver enormt meget mening. Mine fødder kilder nærmest i hans knæhaser, hvis jeg ligger bagerst. Nå – men hr. Appel udsættes derfor for min hårpragt, på alle tider af natten. Han beklager sig ofte over at mit ret viltre hår sniger sig ind i øjne og næse – på den anden side har han mere end én gang slået fast, at kort hår er det samme som en skilsmisseerklæring. Så man skal vel egentlig ikke have ondt af ham.

Men jeg er sådan set også glad for mit lange hår. Og jeg passer godt på det. Bruger gode produkter, føner, glatter og krøller det kun ved særlige lejligheder, vasker det max 2 gange om ugen, spiser Imedeen Hair and Nails (OMG..DET er det mest fantastiske produkt, ever – mit hår var ved at miste lidt af sin fordums glans – men efter 3/4 år på disse piller er det tilbage til sin gamle fylde og pragt) og følger i det hele taget alle gode råd min frisør og diverse dameblade fylder på mig. Jeg har været igennem en del hår-hypes indtil videre, kan jeg godt fortælle.

Det ENESTE jeg udsætter mit hår for, af skadelige ting, er min månedlige farvning. Og det er sådan set også slemt nok. Men jeg er brunette til min dødsdag – i forskellige nuancer, men alligevel. Nedenunder er jeg nok nærmest gråhåret, frygter jeg.

Nå – men som sagt er jeg villig til at gå ret langt for min ægteskabelige lykke. Og havde derfor booket en laang tid hos frisøren, for at imødekomme hr. Appels forventninger til mit udseende. Jeg meddelte indledningsvis min meget dygtige frisør, Tine, at Hr. Appel har ytret ønske om en varmere, mere brunlig nuance. Og at han er ret insisterende i sit krav. Tine er ikke meget for at affarve – det er en virkelig hård omgang for håret – og når man i min fremskredne alder, insisterer på at rende rundt med langt, farvet donna-hår, skal man jo være forsigtig.

Efter lidt seriøs hår-debat og afvejninger frem og tilbage af fordele og ulemper, lagde Tine sig dog fast på, at vejen frem måtte være nogle reflekser hist og pist. Plus en masse ekstra fikumdik, der tog en EVIGHED ved vasken. Det tog lang tid. Mere end 3 timer gik der, fra jeg ankom, til jeg forlod salonen. Det var pinefuldt, det var tungt og det var anstrengende. Men igen; i kærlighedens navn:

Før:

Mit mørke hår med den ret stor udgroning – og tjavsede spidser, klar til at blive udsat for Tines magi!

Og sådan ser det så ud, når man sidder der med sølvpapir nok i håret til at ligne en, der er bange for mærkelig stråling. Det er ubehageligt – men jeg lider jo gerne for skønheden:

Når nu det her er resultatet – så er det jo det hele værd. Synes i hvert fald hr. Appel:

Men jeg er nu også selv stærkt tilfreds, selvom looket er mere “naturligt” end mit gamle.

Tine har sin egen salon i Ikast, og hun er helt uden sammenligning den dygtigste frisør, jeg har ladet få fingrene i sensuella-lokkerne. Dels er hun meget opmærksom på, hvilken type man er, og hvilket hår, der matcher denne type. Hun er dygtig til at rådgive om farver og på en eller anden måde lykkes det hende altid at få fremhævet mine egne farver, så jeg kommer til at fremstå som den sensuella-diva jeg gerne vil være. Der er virkelig noget sparring at hente, og hun er bestemt ikke typen, der er bange for at sige sin mening (og jeg får også nogle gange en alvorlig påtale, hvis jeg fx ikke er god til at huske hjemmebehandlingen med Olaplex). Og så har hun altså virkelig god kaffe. Og chokolade.

Så; har du lyst til at prøve en frisør med egne holdninger, tid til at gøre tingene rigtigt og evnen til at gøre dig top-lækker, så smut til Ikast og besøg Tine. Jeg vil godt love, at du ikke fortryder.

Og som sagt var der ikke andet end roser til den nye stil, da jeg kom hjem til hr. Appel – der blandt andet glimrede med bemærkningen: “Din gamle farve fremhævede jo dine rynker”. Han ER altså bare en darling, ham hr. Appel

Dette indlæg er alene sponsoreret af hr. Appel (det manglede dæleme også bare, alt taget i betragtning)

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Instagram og Facebook