F1 - Update!

AV for den hede, hule….

Idag er jeg på dag 6 i F1. Og det var egentlig meningen at jeg kun ville opdatere om F1 på fredage – det har så vist sig vanskeligt. For det fylder jo en del i min hverdag – særligt når jeg bliver mindet om det hver eneste gang, jeg bevæger mig.

Styrketræningsprogrammet havde nær taget livet af mig idag. Til trods for (meget) høj, (latin) musik, var jeg lige ved at give op. Kan nu ærligt sige, at der ikke er meget jeg afskyr mere end lunges (det være sig forlæns, baglæns samt med eller uden vægt)

Hele træningsseancen endte med, at jeg blev lidt svimmel og fik kvalme. Jeg er jo ikke VANT til at styrketræne – mere til at løbe og danse. Hr. Appel beroligede mig med, at det ofte er sådan i starten…men du godeste hvor var jeg mør.

Mine lår, min bagdel og de nedre mavemuskler gør ondt. Og jeg kan ikke rejse mig uden at lave lyde, der hverken er særligt charmerende eller befordrende for omverdenens opfattelse af mig som en dannet kvinde.

Man må håbe det virker.

F1-dag6

man kan ligefrem se, hvordan udmattelsen stråler ud af mig.

Er dog stadig ved godt mod. Det er trods alt godt at kunne mærke sin krop, og vide at man bruger den.

Tror jeg får mareridt om lunges i nat.

Sov godt.

Fru Appel

– Følg mig på Facebook og Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

F1 - Update!