“Drengenes Mor”

Ved I hvad? Jeg elsker simpelthen at bruge min tid sammen med kvinder uden børn.

Jeg er så heldig, at kende en del af disse børne-fri kvinder. Både unge og mere voksne kvinder, der frivilligt eller ufrivilligt har valgt børn fra – og så selvfølgelig dem, der ikke er kommet til et punkt i livet, hvor de har fået dem, selvom de måske på et tidspunkt får lyst

Og det kan jo nok undre mange – jeg mener, nu hvor jeg selv har 3 børn, og har bakset med moderskabets glæder og  udfordringer igennem de seneste 16 år, kunne det jo godt være, at jeg havde behov for nogen at snakke børn med. Og det har jeg selvfølgelig også. Min mor fx – og mødre i min omgangskreds. Og det er selvfølgelig ret dejligt at have den mulighed. Særligt når man er i vildrede og i tvivl, hvad jeg ihvertfald ofte er, i forhold til moderrollen.

Men hvor jeg dog synes det er befriende, når snakken går lystigt, og vi ikke i en uendelighed skal høre om Storms gode matematikkundskaber, eller Silles fantastiske musikalske talent (ok, ok…praler også selv med mine børn, men prøver at begrænse det til det segment, der også pr. default SKAL være stolte af mit afkom – som fx bedsteforælde. Selvom det ikke altid lykkes. Mine børn er jo ret fantastiske). Det, at disse dejlige – børnefri (og ofte børne-uinteresserede) kvinder bare byder ind med synsvinkler, livserfaringer og værdier der er så forskellige fra mine, er en berigelse, og jeg lærer SÅ meget af det. Jeg beundrer, hvordan deres personlighed ikke er skruet sammen hen over det hellige moderskab, men derimod af deres interesser, overbevisninger, håb og drømme.

Og det er befriende, at  forældrebestyrelser, forældreråd, skolegang og børnehavetrivialiteter ikke er en del af  samtalen. Det handler om kvindeliv (sådan mere isoleret set), mænd, tøj, sko, sko, sko, politik, samfundsforhold og og alt andet, der relaterer sig til at være Line (og/eller Fru Appel). Og bare voksen.

Det er et frirum, hvor moderrollen løftes væk fra mine skuldre, og jeg bare kan være en af pigerne. Og mig. For det er jo rigtig nok. Jeg har været mega-meget mor igennem de seneste 16 år, og på et tidspunkt var min egen selvstændige identitet ved at drukne i bleer, børnehave og børnefødselsdage. Som om, at “Line” var ved at blive fuldstændig fortrængt af den ret magtfulde og frembusende “drengenes mor”. Du godeste hvor “drengenes mor” bare ALTID skulle sætte dagsordenen før. Hun lagde simpelthen beslag på alle energireserver i sin insisteren på at perfektionere den ophøjede moderolle, som den udleves i forstaden. Tyngede mig ned – og i perioder stjal hun, i sin stræben efter at være perfekt, min livsglæde.

Heldigvis lykkedes det mig at reclaime min egen personlighed igen et sted på vejen. Og det er jo også nødvendigt. Primært på grund af mit ægteskab og min livsglæde. De der børn bliver lynhurtigt store og selvhjulpne – og hvis jeg identitetsmæssigt kun er nogens mor, så bliver det godt nok rigtig svært at finde meningen med tilværelsen, når de først for alvor flyver fra reden. For slet ikke at tale om, hvis hr. Appel og jeg er reduceret til “mor og far” og en dag – uden forberedelse – pludselig skal finde ud af at være sammen, uden det handler om vores poder.

Så nu øver jeg mig i dén grad på at være voksen, kvinde og kæreste – uden at blande alt for meget mor ind i det. Eller; helt fortrængt er hende dér “drengenes mor” ikke. For jeg indrømmer gerne, at er man én gang mor, så er man altid mor. Kunsten er ikke at lade hendes dominerende moderlighed udfylde alt det jeg er. Hun er en del af mig – men hun må pænt finde sig i at dele plads med “Fru Appel” og alt det andet, jeg også er. Hun sidder ikke længere tungt på mine skuldre, men har fundet en plads i mit hjerte, hvor hun hører hjemme – og hvor der altid er rum til, at hun kan udfolde sig med sin irrationelle (og let irriterende) moderstolthed.

Denne blog “Fru Appel” er en del af bestræbelserne for, at værne om Line. Det er ikke en “mommy-blog” selvom den der skrevet af en mor med stort M. Det er en blog om mit liv.

Tak fordi I læser med.

Fru Appel

Følg mig på Facebook og Bloglovin