Ca va Paris?

Dette forår har været fuldstændig crazy. Først besøgte vi Sydafrika – 4 dage efter vi var kommet hjem, stod den på knaldeferie på de Kanariske øer.

Halvanden uge herefter var det så familietur til Paris (vi synes ligesom ikke rigtig vi kunne være bekendt at rejse mere uden børn!). Mit liv har virket lige i overkanten glamour-agtigt, må jeg tilstå. Da jeg vågnede op, dagen efter vi kom hjem fra Paris, var jeg et par øjeblikke ret forvirret over, hvor jeg var i verden!

Men altså….vi tog familien, incl. mine forældre, med til Paris. Jeg elsker Paris. Der findes ikke en by i verden, der er lige så chic, smuk og atmosfærefyldt som den franske hovedstad. Men den stod altså ikke på shopping og chic-ness. Den stod på hardcore sightseeing – særligt for børnene, der i deres hhv. 9, 11 og 15 år lange liv endnu havde til gode at stifte bekendtskab med byernes by.

Vi brugte “Open Tour” busserne, der er åbne dobbeltdækkerbusser, hvor man kan hoppe af og på, som man vil. Der er 4 ruter, der tilsammen dækker det meste af det indre Paris. Det fungerede rigtig fint, når man gerne ville nå meget på kort tid. Min ældste søn syntes dog, at det var ret ikke-så-cool og anti-streetsmart at sidde i sådan en turistfælde. Men altså, nogle gange må man nedtone sit SWAG til fordel for praktiske hensyn!

Vi var afsted 5 dage hen over Kr. Himmelfartsferien. Istedet for hotel havde vi valgt at leje et par lejligheder i hjertet af det trendy Marais kvarter. I bitte-små gader med kinesiske taske-engros-butikker. Det fungerede fint – vi havde mere plads end på et hotel. Morgenmaden kunne indtages i fred og ro – og det havde sin helt egen charme, at bo midt i blandt pariserne, færdes med dem om morgenen, når vi hentede vores 2 “pain de campagne” brød ved bageren – og holde øje med dem komme hjem om aftenen – med udsigtspost på vores lille-bitte franske altan (der ikke var meget mere end en vindueskarm)

Vi så alle de store turist-sights, men jeg tror faktisk at hele familien er enige om, at det var gåturerne, hvor man kunne indsnuse den særegne pariser-stemning, parkerne med deres skygge og grønne plæner, hvor man kunne slappe af og bare det at være til stede mit i det artsy-cool Paris, der gjorde turen så mindeværdig. Som min ældste søn, Sebastian, sagde på vores sidste aften: “Paris er jo fantastisk og alt det der – men den har egentlig bare fungeret som back-drop for vores familiehygge” og det er jo skønt, når man hører det fra sin teenager!

Jeg kunne jo komme med den obligatoriske “Guide til Paris”, som synes at være et blogger-must, når man besøger et eller andet sted i verden. (Sjovt nok har jeg endnu til gode at støde på en bloggerguide til Lemvig, Tappernøje eller bare Herning).

Men det vil jeg ikke. For man kender ikke Paris efter et, to eller fem besøg. Man stryger bare den chikke overflade. Jeg vil i stedet henvise til den fantastiske Lonely Planet bog om Paris, som jeg medbragte, og som fik mig til at lyde helt enormt klog, når jeg docerede for resten af familien om min tilsyneladende uudtømmelige viden om Paris’ historie, bygninger og seværdigheder

Bogen kan købes her.

Desuden må jeg – med skam – indrømme, at vi bevægede os meget i det amerikanske: Starbucks blev flittigt besøgt (Refresha!), Vi spiste også på Hard Rock Café, der fik min burger-elskende mor helt op i den 7. himmel – og sørme om det ikke også lykkedes os at få en enkelt burger hos McDonalds på Champs-Élysées, hvor man udover at stå i kø i omkring 20 minutter for at bruge toilettet, kunne indtage burger “french-style” med blåskimmelost, lækker bolle og bløde løg (den må de godt eksportere til DK’s McDonalds).

Men når man er afsted med børn, er der altså en vis skønhed i at lade turen foregå på deres præmisser. Det er sjovere for alle parter. Og mine børn elsker ALT der dufter lidt af amerikansk pop-kultur.

Vi er slet, slet ikke færdige med Paris. Alle 3 generationer er meget begejstrede! Så vi vender helt sikkert tilbage og kradser yderligere i overfladen af Paris’ hemmeligheder og mysterier (nåja og et par designerbutikker, skulle muligheden byde sig)