Mommy-blogging: At give slip

Countdown til Knaldeferie

Jeg har en app. Den er vældig smart – den har sådan en nedtællingsfunktion, hvor man kan tælle ned til begivenheder som fødselsdage, mærkedage og ferier. Ligesom en julekalender.

Så altså 11 dage og en slat, til fru Appel får et tiltrængt skud D-vitamin på en eller anden liggestol ved en pool eller evt. en bounty strand på Jamaica.

knaldeferie

Det er årets første knaldeferie – og den er tiltrængt. Hr. Appels karriere er krævende lige for tiden, hvilket jo vil sige, at han ikke sådan er fysisk så meget til stede. Hvilket medfører 2 ting: Jeg er bundet ret meget fast til børn og hjem p.t., da jeg, trods alt, ikke synes at mine børn skal passes af andre end deres forældre hele tiden. De har brug for os. Det er hyggeligt og dejligt at være sammen med mine drenge – men jeg savner voksent selskab. Hvilket så igen medfører, at når hr. Appel endelig kan afse en weekend til at være hjemme – ja så er jeg fløjet ud ad døren nærmest før han får sagt “hej” fordi jeg trænger til at komme lidt væk fra “mor” og lidt mere hen til “Line”.

Så faktum er, at jeg på en måde har levet nærmest i cølibat de seneste måneder – og det er altså ikke sundt for en kvinde i fuldt flor!

Nå – men den korte tid jeg har tilbage til at forberede mig til knaldeferie giver lige lidt panik. Jeg må (som sædvanlig) nok se i øjnene at jeg IKKE kan nå at smide 10 kg og lige trylle en six-pack frem på 11 dage. Hvad jeg til gengæld KAN nå er at blive vokset, pudset, sprayet og et par andre ubehageligheder, med det resultat, at jeg nærmest har booket 2 hele eftermiddage hos skønheds-pusher. Og så kan jeg jo fremvise mine voksede, spraytannede og lakerede ynder for hele verden i min lille-bitte guldbikini. Det tæller også. Flade maver og faste numser er jo ikke alt. Trods alt.

Som jeg før har advokeret for, skal en knaldeferie ikke være det samme som en almindelig ferie. En knaldeferie handler om at fremfinde sin indre sensuella, glemme sin mor-rolle for en stund og bare være sin egen kvinde uden kompromis. For mig betyder det, at jeg flasher en del mere hud, end jeg ellers gør, flirter vildt og uhæmmet med Hr. Appel, dovner, drikker, danser og spiser og egentlig bare opfører mig som en teenager med en 42-årigs erfaring og sensualitet. Whats not to love?

For at illustrere forskellen på “Fru Appel på familieferie” og “Fru Appel på knaldeferie” har jeg – fra min egen feriegarderobe – fremfundet 2 looks, som kunne være typiske “Ved pool/strand” outfits:

ferielook

Det første er mit nydelige familie-mor på tur med fuldt dækkende (og vatteret, og dermed enormt irriterende) bikinitop, nydelige smykker og blomstrede kilehæle. Og misforstå mig ikke. Jeg føler mig rigtig fint hjemme i den afslappede boheme-agtige stil, som jeg i virkeligheden kun bruger når jeg er på ferie – ellers er jeg jo nærmest fuldtids pinup.

Mit knaldeferie-outfit er mere….øhm…. iøjnefaldende med en lille-bitte guldbikini, der til evig tid vil kæmpe en ulige kamp med silikonebrysterne. Det er bling og højhælede poolsko og en lille strandkjole, der ikke helt ved om den bedst identificerer sig som lingeri eller cover-up.

Og begge outfits er som sagt fundet i mine egne gemmer – og jeg tror ikke at noget af det kan købes mere. Men den røde bikini er fra Asos´- “Fuller Bust” kollektion, som jeg ELSKER. God kvalitet og smart design til store bryster – noget som virker ret svært for andre leverandører at imødekomme.  Og Guldbikinien fra Yandy som specialiserer sig i det mere stripper-agtige look. Et skønt touch til bikini-looket – hvis man gerne vil glamme det op – er et kropssmykke som kæden på billedet her. Den er fra Glitters nye sommerkollektion og kan købes for meget rimelige penge, så man ikke skal være så bange for, at svedig hud slider “guld”belægningen af. Den hvide hør/bomuldskjole er købt på et marked i Provence. Den sorte netkjole er fra Agent Provocateur

Så troløs er jeg altså overfor min egen stil.  Pinup til hverdag, boheme-mor på familieferie og øhm… glam-queen på knaldeferie.

Jeg nyder alle rollerne og dresser ud og ind af dem, som jeg har lyst. Ferie skal være anderledes end hverdag – også på tøjfronten. Her er der plads til at lege med sin stil og udfordre sine grænser – for det er jo i virkeligheden yderst sjældent at man skal se den crowd igen, som man tilfældigvis er sammen med på et hotel i en uges tid. Ingen grund til nervøsitet over “hvad mon de tænker om mig” for det kan man dybest set være ligeglad med (det kan man også i hverdagen, men det er lidt sværere og kræver mere øvelse, når det handler om mennesker, man ser hver dag)

Og det er i virkeligheden sjovt at lege lidt med rollerne – særligt på en knaldeferie, hvor Bedre Halvdel måske har meget godt af at nyde synet af sensuella – som vi jo alle gemmer på i større eller mindre grad. Fyld glassene op med champagne og dans natten væk – og jeg lover; magi vil ske – også selv om man har kendt hinanden i 20+ år.

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Instagram og Facebook

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mommy-blogging: At give slip