Glam it up!

Update: Sund Takeaway

Nu har jeg efterhånden fået leveret mad fra sundtakeaway.dk i 2 uger. Og så har jeg tabt lige så mange kg – altså 2! Så det er svært at være utilfreds.

Sundtakeaway

Her er billeder af nogle af de mange måltider, jeg har nydt.

Overordnet set er jeg meget tilfreds. Ikke fordi maden nødvendigvis er bedre (eller sundere) end den jeg selv kan frembringe – men fordi det simpelthen frigiver en masse energi, at jeg ikke selv behøver at tage stilling til HVAD jeg skal spise og hvor meget. Alt er portionspakket – og hvis jeg spiser op – ja så er det omkring 1200 – 1300 kcal jeg får per dag. Når jeg har været på kur, har maden altid fyldt alt for meget i mit hoved, og jeg er bare endt med at blive sulten. Her hiver jeg en bakke ud af køleskabet og smider det på en tallerken/varmer det – det er så nemt. Og giver det mit hoved en tiltrængt pause i mit ellers meget anstrengte forhold til mad og kalorier.

Jeg er stort set aldrig sulten – portionerne er store og mættende. Ofte kan jeg ikke engang spise op.

Så er der mellemmåltiderne. Hver dag får jeg et stykke frugt (altså ingen frugtsukker-forskrækkelse her)  – og det er jo fint – men så er der også en lille treat. Enten et stykke kage, en lille pose nødder/rosiner og min personlige favorit – müslibar. Det lyder jo sådan lidt kedeligt, ikke? Müslibar? Men det er det ikke. For disse særlige müslibarer smager grangiveligt som cookie dough – altså den, de har proppet i Ben & Jerrys Cookie Dough is. Jeg er fan.

Jeg har ellers altid haft det sådan med slankekure, at det var alt eller intet – altså hvis jeg var på kur, så hed reglen NUL sukker. NUL treats. Fordi jeg ikke kunne styre, fx bare at tage et enkelt stykke chokolade. Men dette koncept fungerer så godt, fordi man får noget lækkert, men i små, afmålte portioner – så det passer ind i kalorieregnskabet. og når man har spist det, ja så er der jo ikke mere.

Der er mange, der har kommenteret – når de har set mig spise pandekager, brownie osv., at det jo ikke kan være slankemad. Men det er sådan, at Sund Takeaway hverken er carb- eller sukkerforskrækkede. Det er kalorierne der tæller – og jeg kan konstatere at min krop trives rigtig godt på “lidt af det hele”. Man får rigtig mange grøntsager og fedtfattige proteiner – så det er ikke som sådan usundt. Man får også couscous, bulgur og ris – noget mit carbforskrækkede jeg, skulle vænne sig til!

Hvad så med smagen? Altså; det er jo færdigretter, så det er klart, at det ikke er det samme som hjemmelavet mad. Men det er udemærket, og jeg får afprøvet ting, som jeg ellers ikke ville forsøge mig med. Nogle gange bliver jeg positivt overrasket. En enkelt gang røg hele portionen i skraldespanden, efter jeg havde smagt på det.

Min største indsigelse er nok, at de er lidt for glade for eddike i dressinger mv.

Jeg er altså rigtig glad for konceptet – faktisk så glad, at jeg har tænkt mig at smide kr. 2.950 for en måned mere; med mindre mine sidste leveringer ikke lever op til nuværende standard.

Et par gode råd, hvis du vil forsøge dig med sundtakeaway.dk:

  • Hvis du ikke lever alene, skal du gøre op med dig selv, om det er ok at skulle lave mad til resten af familien (som jeg har valgt) eller bare ikke spise det samme. For mig betyder det ikke det store, at jeg får noget andet mad – og det generer mig heller ikke at lave mad til familien. Måske med undtagelse af den aften, hvor de skulle have tarteletter!
  • Du skal gøre op med dig selv, om du er eventyrlysten nok til at afprøve nogle nye smagssammensætninger – og måske spise noget, du ikke er helt vild med, indimellem – for de kan jo ikke ramme alles smag hele tiden
  • Hvis du ikke vil spise carbs og sukker, er det ikke en kur for dig
  • Anret maden på en tallerken – det er ret uappetitligt at spise fra en sort plastik-mikrobakke
  • Varm maden op. Gerne på en pande/i ovn hvis du har mulighed for det. Ellers fungerer mikrobølgeovnen fint.

Jeg vil løbende opdatere på bloggen, hvordan projektet skrider frem. Nu må jeg jo begynde at træne igen efter min operation, så det bliver spændende at se, om jeg stadig kan holde mig mæt, når jeg bruger mere energi på fysisk aktivitet.

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Instagram, Facebook og Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glam it up!